À la suite

Feltmarskal August von Mackensen bærer en à la suite uniform fra det 1. Hussar Regiment i den Preussiske hær.

à la suite (udt. [alaˈsvid], fra fransk: "i rækkefølge") bruges i dag i Danmark om kongelige, der har en officersgrad, som giver dem ret til at bære uniformen uden at have oparbejdet rettet til at bære uniformen på samme vis som andre bærere.[1] Frem til 1918 brugtes udtrykket på tilsvarende vis i det tyske rige, herunder den preussiske hær, samt i den russiske hær, om personer der var blevet tildelt en officersgrad uden at have optjent den på normal vis. Dette kunne fx. dreje sig om læger. à la suite kunne ligeledes bruges hvis en officer fik en ny kommando, men blev givet muligehden for at anvende den gamle uniform fremadrettet.[2]

Prins Henrik var general à la suite i hæren, admiral à la suite i søværnet og general à la suite i flyvevåbnet. På tilsvarende vis er flere andre kongelige udnævnt til forskellige grader af à la suite-officerer.[3]

Se også

Kilder

Referencer

  1. ^ forsvarshistorien.dk Om kongelige og à la suite. Hentet 2025-01-09.
  2. ^ BROCKHAUS, Die Enzyklopädie in 24 Bänden (1796–2001), A-AP Band 1: ISBN 3-7653-3676-9, p. 316, definition: à la suit
  3. ^ kongehuset.dk/nyheder Kongelige med à la suite. Hentet 2025-01-09.