Årets ord

Årets ord er en kåring af et ord, som har præget et bestemt år. Det blev kåret fra 2006 til 2012 af sprogtidsskriftet Mål og Mæle og dets læsere, og siden 2009 også af programmet Sproglaboratoriet og DR P1's lyttere i samarbejde med Dansk Sprognævn[1] og senere programmet Klog på Sprog. Det er ikke nødvendigvis et nyt, oprindeligt dansk eller et positivt ord. Nogle år er der også blevet kåret et udtryk eller en vending.

Årets ord fra og med 2006

Andre bemærkelsesværdige ord fra 2006 inkluderer: boligboble, Muhammed-tegning, sammenhængskraft, kulturkamp, fugleinfluenza, behandlingsgaranti, mikrobryggeri, gratisavis, indebrændt, friværdi, podcast, überseksuel, polonium-210.

Historie

Inspirationen til kåringen af årets danske ord i Mål og Mæle kommer fra de tysktalende lande, som i mange år har haft kåringer af årets tyske, østrigske og schweiziske ord. I 2005 var ordet i Tyskland Bundeskanzlerin, dvs. en markering af, at ordets hunkønsform nu for første gang var blevet taget i brug i praksis i kraft af Angela Merkels tiltræden.

Traditionen i Tyskland går helt tilbage til 1971. I mellemtiden har ord som Holocaust (1979) fra tv-serien med samme navn, Tschernobyl (1986), Aids (1987) og Millennium (1999) været årets tyske ord, altid med en del presseomtale.

Referencer

  1. ^ Kirchmeier, S. (2017) Årets ord 2016. Nyt fra Sprognævnet 2017 1: 3-7. Dansk Sprognævn. Hentet 27. oktober 2022.
  2. ^ "'Kyiv' er kåret til årets ord 2022". dsn.dk. Dansk Sprognævn. Hentet 18 december 2022.
  3. ^ Årets ord 2021 er fundet. sproget.dk, 17. december 2021. Hentet 27. oktober 2022.
  4. ^ Coronapas er kåret som årets ord i Danmark, tv2.dk, 17.12.2021
  5. ^ 'Samfundssind' og 'corona' er årets ord og årets tegn 2020. sproget.dk, 18. december 2020. Hentet 27. oktober 2022.
  6. ^ Årets ord 2019 er 'klimatosse'. sproget.dk, 16. december 2019. Hentet 27. oktober 2022.

Eksterne kilder/henvisninger