Abacus (regnemaskine)

For alternative betydninger, se Abacus. (Se også artikler, som begynder med Abacus)
En kugleramme fra en dansk grundskole. Fra begyndelsen af 1900-tallet. Bredde: 40 cm, højde: 46 cm

Abacus betyder (på græsk-latin): Regnebræt, kugleramme eller regnetavle, brugt i regneundervisning og i Orienten som hjælpemiddel ved regning. Tidligere brugtes et bord med tællesten, senere en ramme med kugler, der kan forskydes på vandrette stænger.

I Danmark blev den anvendt indtil ca. 1970.

Den tidligste abacus regnes for at være en sumerisk fra omkring 2700–2300 f.Kr. beregnet til det seksagesimale talsystem.[1]

Abacus varianter

En kinesisk 2:5 abacus - med 2 ("himmel")kugler - og 5 ("jord")kugler.
Kopi af en romersk abacus.

En abacus findes i flere varianter og de kendes på antallet af ("himmel")kugler/perler over stangadskillelsen – og antallet af ("jord" eller "vand")kugler/perler under. Adskillelsen kan også blot være en farveforskel. Kuglerne kan køre i revner, på snor eller stang.

Abacus varianter – bemærk at f.eks. 2:5 her betyder abacus med 2 himmelkugler – og 5 jordkugler:

  • Kinesisk suanpan:
    • Moderne – 1:5 abacus.
    • Tidligere – 2:5 abacus eller 3:5 abacus.
  • Romersk – 1:4 abacus + noget specielt.
  • Japansk soroban – 1:4 abacus variant fra ca. år 1930.
  • Mayaerne og aztekerne nepohualtzintzin – 3:4 abacus til vigesimal-talsystem.
  • Russisk schety – 0:10 abacus eller 4:2:4 abacus + noget specielt.

Kilder/referencer

  • Ifrah, Georges (2001), The Universal History of Computing: From the Abacus to the Quantum Computer, New York: John Wiley & Sons, ISBN 0471396710.

Se også

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:
  • Abacus applet (Kræver Java) Arkiveret 5. juli 2004 hos Wayback Machine
  • Nepohualtzintzin The Pre Hispanic Computer Citat: "...The Nepohualtzintzin is an instrument, similar to the abacus or soroban, that serves to make arithmetical and mathematical calculations..."
  • Webarchive backup: Mesoamerican abacus (Vær tålmodig – det tager til tid for databasen at hente billedet) Citat: "...And lastly, the evident similarities in the design of the Chinese Solid & Broken Bar and Mesoamerican Bar & Dot number symbols is suggestive of some sort of relationship between the two systems. What that relationship may be is not clear, but it is hoped that further research will reveal its nature..."