Africa terra (afrikanernes land) var oprindeligt (fra omkring 3. årh. f.v.t.) romernes navn på området omkring Karthago i Nordafrika, og blev først i kejsertiden brugt som navn på hele det afrikanske kontinent. Romerne underlagde sig området efter belejringen og ødelæggelsen af Karthago under den Tredje puniske krig (149-146 f.Kr.). Romerne svor der intet skulle bygges efter byens ødelæggelse, men få årtier senere byggede man alligevel et nyt romersk Karthago pga. den strategiske beliggenhed.