Ernest Chapman
Ernest Chapman (1952) (bagerst, yderst tv.) | |
Personlig information | |
---|---|
Fulde navn | Ernest William Chapman |
Født |
Sydney | 11. april 1926
Død | 21. marts 2013 (86 år) |
Sport | |
Sport | Roning |
Ernest William Chapman (født 11. april 1926, død 21. marts 2013) var en australsk roer.
Chapman var en del af den australske otter, der deltog i OL 1952 i Helsinki. Den øvrige besætning i båden bestod af Dave Anderson, Bob Tinning, Nimrod Greenwood, Geoff Williamson, Mervyn Finlay, Edward Pain, Phil Cayzer og styrmand Tom Chessell. Australierne blev nummer to i deres indledende heat, nummer tre i semifinalen, hvorpå de sikrede sig adgang til finalen med sejr i semifinaleopsamlingsheatet. I finalen var den amerikanske båd overlegne og vandt guld foran Sovjetunionen, mens australierne vandt bronze.[1]
Champman roede primært for Sydney Rowing Club, som han senere blev præsident for. Han fik Medal of the Order of Australia for sin indsats for rosporten i Australien.[2]
OL-medaljer
Referencer
- ^ Eights, Men, olympedia.org, hentet 22. juni 2021
- ^ Ernest Chapman, olympedia.org, hentet 22. juni 2021
Eksterne henvisninger
- Ernest Chapmans profil på Olympics.com (engelsk)
- Ernest Chapmans profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- Ernest Chapmans profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Ernest Chapmans profil på Olympedia (engelsk)
- Ernest Chapmans profil hos Australiens Olympiske Komité (engelsk)
- Ernest Chapmans profil på FISA (engelsk)