FIFA Confederations Cup var en fodboldturnering for landshold, der blev afholdt hvert fjerde år af FIFA og året inden VM, med VM-værtslandet som arrangør. Ved de tre første Confederations Cup stod Saudi-Arabien som arrangør. Deltagerne var vinderne af hver af de seks store regionsturneringer i FIFA (CAF, CONMEBOL, UEFA, AFC, OFC, CONCACAF), sammen med vinderne af VM og værterne, for at bringe antallet af deltagere op til otte.
I marts 2019 bekræftede FIFA at turneringen blev droppet, grundet en omstrukturering af VM i fodbold for klubhold.[1]
2021-udgaven
Oprindelige skulle værterne for VM i fodbold 2022, Qatar, også have været værter for denne udgave. Der var dog bekymringer angående vejrforholdene i området om sommeren, hvilket også var det der fik rykket VM i 2022 til november/december.[2] I oktober 2017 kom det frem at FIFA arbejdede med planer om at stoppe turneringen fra 2021-udgaven, for i stedet at spille et større VM for klubhold hvert fjerde år, og flytte denne turnering til sommeren.[3] Dette blev bekræftet af FIFA den 15. marts 2019.[1]