Kasey Smith (født den 29. marts 1990) er en irsk sangerinde. Den 28. februar 2014 deltog hun sammen med gruppen Can-linn i Eurosong 2014, den irske forhåndsudvælgelse til Eurovision Song Contest 2014, der fungerede som en specialudgave af tv-programmet The Late Late Show.[1] Her vandt de sammen over fire konkurrenter med nummeret "Heartbeat".[1] Sangen blev fremført ved den anden semifinale den 8. maj 2014, hvor den nåede en 12. plads og dermed ikke gik videre til finalen.[2][3]
Kasey Smith har en fortid i bandet Wonderland,[1] og hun deltog også i den irske forhåndsudvælgelse i 2013 med nummeret "Kiss Me".[4] Ved denne lejlighed endte hun på en tredjeplads.[5]