Kroning

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Kroningen af Otto 3. til kejser i 996.

Kroning er den begivenhed, at en majestæt stadfæster sit embede som regent ved at få en krone på sit hoved.

Valgkongedømme

Kroningen var en tradition ved valgkongedømmet, hvor en kreds af stormænd, riddere, adel etc. vælger og anerkender "én til at være den første blandt ligemænd" og til at varetage rigets udenrigspolitiske opgaver. Herunder krig og forhandlinger.

Når han blev kronet, underskrev han en håndfæstning, der fastlagde hans råderum over for adelen. Samtidig udpegede han sin stedfortræder/efterfølger/kronprins – som regel en søn – og denne var den oplagte kandidat som tronfølger. Ofte opstod der dog et tomrum og en magtkamp, når arvefølgen ikke var oplagt. Perioder med interregnum eller kongemord etc. er bestemt ikke ukendte i historien.

I Danmark

I Danmark, hvor der var valgkongedømme frem til enevældens indførsel i 1660 viser Kongerækken fra Gorm den Gamle til Christian den Første, at det er undtagelsen, at søn følger far. Kun i ni tilfælde følger en søn. Ellers er det en bror, fætter, onkel, barnebarn etc. Danmark havde valgkongedømme til enevælden i 1660, hvor Frederik den Tredje reducerede adelens indflydelse.

Enevælde

En enevældig konge "kroner sig selv" – og bliver ikke kronet af adelen, da han ikke er underlagt nogen anden end Gud. Den enevældige konge bliver konge, når forgængeren dør – og lader sig salve af øverste gejstlige som regel efter et år.

Napoleon kronede sig selv. Napoleon var kejser og søgte i den egenskab at fremstå som "særlig udvalgt".

I Danmark

J.V. Gertner: Christian den Ottendes salving i Frederiksborg Slotskirke.

Enevældens afskaffelse i Danmark i 1848 gjorde, at Christian den Niende i 1863 blev udråbt til konge efter omfattende lovgivning og international anerkendelse.

Den sidste danske regent til at blive salvet var dermed Christian 8. i 1840.[1]

Repræsentativt monarki

I Danmark

I vore dages demokratiske Danmark foretages udnævnelsen - udråbelsen - af en konge (regent) af Folketinget, der ved lov udpeger den næste konge. I praksis udråbes den nye konge eller dronning af Statsministeren. Kronprins Frederik er jfr. Tronfølgeloven den næste i rækken til at overtage kronen efter Margrethe 2.

Referencer

  1. ^ Pajung, Stefan (6. juli 2012). "Kroning, salving og kongeudråbelse, 1170-". danmarkshistorien.dk. Hentet 20. maj 2023.

Eksterne henvisninger

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
SamfundSpire
Denne samfundsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
HistorieSpire
Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.