Kvartær

Denne periode er en del af
Kænozoikum æraen.
Kvartær (nutidig periode)
Holocæn (nutidig epoke)
Flandern mellemistid
Subatlantisk tid (nutid)
Subboreal tid
Atlantisk tid
Boreal tid
Præboreal tid
Pleistocæn
Weichsel-istiden
Yngre Dryas periglacialt
Allerød interstadial
Ældre Dryas stadial
Bølling Interstadial
Ældste Dryas stadial
..
Eem-mellemistiden
Saale-istiden
...
(Fra 2,588 mio år)
(tidl. tertiær)
Neogen
Pliocæn
Miocæn
Palæogen
Oligocæn
Eocæn
Paleocæn

...

Kvartærtiden ((latin): quartarius for den fjerde) er den seneste geologiske periode, der veksler mellem istider og mellemistider. Perioden løber stadig, så vi lever i kvartærtiden, geologisk set. Aflejringer i denne yngste, geologiske tid kaldes derfor også for "kvartære" aflejringer, og foregår stadig. Starten på Kvartær er i Nordeuropa defineret ved Gauss-Matuyama polvendingen (2,588 Ma). Termen Kvartærtiden blev brugt første gang i 1829, om Alperne.

Den alleryngste del af kvartærtiden kan opdeles arkæologisk; ældre stenalder, yngre stenalder osv., eller i klima/pollenzoner.

Betegnelsen Kvartær anerkendes stadig af den Internationale Stratigrafiske Kommission (ICS). Kvartær efterfølger den Neogene periode. Kvartærs status var til urafstemning ved Subcommission on Quaternary Stratigraphy (SQS) mødet i Oslo i 2008. Resultatet blev at alderen Gelasien med de 'pliocæne istider' blev flyttet fra Pliocæn til Pleistocæn[1].

Inddeling af Kvartærtiden

Tid Istid Mellemistid Start* Alperne USA
Holocæn
Flandern 10.000 14C år
Sen Pleistocæn Weichsel 117 ka Würm Wisconsin
"
Eem 130 ka
Mellem Pleistocæn Saale 390 ka Riss
"
Holsten 410 ka
"
Elster 490 ka Mindel
"
Cromer 780 ka
Tidlig Pleistocæn Menap 1,24 Ma Günz
"
Waal 1,44 Ma
"
Eburon 1,6 Ma
"
Tegelen 2,0 Ma
"
Prætegelen 2,588 Ma
* 10.000 14C år er kalibreret til 11,55 ka eller år 9.600 f.Kr.
* ka betyder tusinde år siden og Ma betyder millioner år siden.

Se også

Litteratur

  • Troels V. Østergaard:Danmarks Geologiske Seværdigheder, 2003, Politikens Forlag, ISBN 87-567-6542-8
Infoboks uden skabelon
Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.