Michael Gravgaard
Michael Gravgaard | |||
---|---|---|---|
![]() | |||
Personlig information | |||
Fulde navn | Michael Julius Gravgaard | ||
Født |
3. april 1978 (46 år) Randers, Danmark | ||
Højde | 188 cm | ||
Position | Forsvar | ||
Ungdom | |||
Spentrup IF | |||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
1996-2002 | Randers Freja | ||
2002-2005 | Viborg FF | 94 | (18) |
2005-2008 | F.C. København | 129 | (10) |
2008-2011 | FC Nantes | 14 | (0) |
2009 | → Hamburger SV (leje) | 12 | (0) |
Landshold | |||
2005-2007 | Danmark | 18 | (5) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 21. maj 2009. † Kampe (mål). |
Michael Julius Gravgaard (født 3. april 1978) er tidligere fodboldspiller. Han sluttede karrieren i FC Nantes efter skadesproblemer.
Han har spillet 18 landskampe og scoret 5 mål. Den foreløbig sidste var den 12. september 2007 mod Liechtenstein[1]
Pr 1.2.2016 adm. direktør for fodboldoverbygningen Randers FC. I 2018 trådte Michael Gravgaard tilbage som direktør, efter længere tids dårlige resultater og kritiserede trænerbeslutninger [1].
Michael Gravgaard har været igennem en personlig rekonstruktion, på grund af store fejlslagne investeringer[2]
Klubkarriere
Tidlige karriere
Han har tidligere i karrierens løb spillet for Spentrup IF, Randers Freja, Viborg FF og Hamburger SV. Gravgaard var tæt på af afslutte sin karriere, da han spillede i Randers Freja, fordi han ikke syntes, at det hårde arbejde bar frugt. Daværende Viborg FF-træner Søren Kusk kunne dog se potentialet og hentede ham til klubben i sommeren 2002 fra Randers. I sin debut scorede han mod FC København. Gravgaard spillede i Viborg FF hovedsageligt som centerforsvarer, men enkelte gange også som angriber.
FC København
Gravgaard blev hentet til F.C. København fra Viborg FF i sommeren 2005 sammen med Jesper Christiansen[3] for cirka 10 millioner kr. og blev senere udtaget til Morten Olsens A-landsholdstrup, hvor han tilspillede sig en plads ved siden af Liverpool-spilleren Daniel Agger i midterforsvaret.
Michael Gravgaard er kendt for sine hovedstød. Blandt FCK-fans fik han kælenavnet "Copenhagen Airforce", netop pga sin styrke ved luftdueller[4].
Michael Gravgaard har en signeret spillertrøje hængende på den belgiske sportsbar Fat Boys[5] i Bruxelles blot 100 meter fra Europaparlamentet. Her hænger hans trøje sammen med andre fra flere verdensstjerner.
FC Nantes
Den 6. juli 2008 skrev han under på en 3-årig kontrakt med den franske Ligue 1-klub FC Nantes.[6] Gravgaard fik dog en vanskelig start i klubben, hvor han startede som anfører, men kort inde i sæsonen røg Gravgaard af holdet, og fik vanskeligt ved at tilkæmpe sig spilletid.
Hamburger SV
Den 1. februar 2009 blev det offentliggjort, at FC Nantes havde indgået et halvårig lejeaftale med den tyske Bundesliga-klub Hamburger SV om udleje af Gravgaard[7].
Spillerhæder
- 2005 Udtaget til årets hold
- 2005 Årets profil i Superligaen
- 2005 Efterårets profil
- 2006 Efterårets profil
Præmier
Danske 2. division (fodbold): 1998/99, med Randers Freja.
Superligaen: 2005/06 & 2006/07, med F.C. København.
Royal League: 2005/06, med F.C. København.
Referencer
- ^ Michael Gravgaard i DBU's Landsholdsdatabase DBU, landsholdsdatabasen
- ^ Fodboldstjerne gennem økonomisk stormvejr - FINANS
- ^ Christiansen og Gravgaard til FC København DR Sporten, 23. juni 2005
- ^ Gravgaard vil blive i HSV (Webside ikke længere tilgængelig) Sporten.dk, 18. april 2009
- ^ Hilsener fra nær og fjern FCK.dk, 16. maj 2006
- ^ Michael Gravgaard solgt til Nantes FCK.dk, den 6. juli 2008
- ^ Michael Gravgaard til HSV Bold.dk, 1. februar 2009
Eksterne henvisninger
- Michael Gravgaards spillerprofil hos UEFA (engelsk)
- Michael Gravgaards spillerprofil i DBU's Landsholdsdatabase
- Michael Gravgaards profil hos Ligue de Football Professionnel (fransk)
- Michael Gravgaards profil hos EU-football.info (engelsk)
- Michael Gravgaards spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Michael Gravgaards trænerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Michael Gravgaards spillerprofil på national-football-teams.com (engelsk)
- Michael Gravgaards profil hos FootballDatabase.eu (engelsk)
- Michael Gravgaards spillerprofil på Soccerway (engelsk)
Spire Denne biografi om en dansk fodboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |