Ragnhild Goldschmidt

Ragnhild Goldschmidt
Ragnhild Goldschmidt, 1853
Personlig information
Født	8. februar 1828 København, Danmark
Død	17. oktober 1890 (62 år) Frederiksberg, Danmark
Gravsted	Mosaisk Vestre Begravelsesplads
Søskende	Meïr Aron Goldschmidt
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Romanforfatter
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Ragnhild Goldschmidt (født 8. februar 1828, død 17. oktober 1890^[1]) var forfatter og feminist.

I sin ungdom var hun ansat som huslærerinde hos godsejer F. Sehested på Broholm ved Svendborg, og i 1855 var hun i oplæring som husholderske hos forpagter Fritz Fabricius på den langelandske gård Korsebølle. I 1872 blev hun medlem af det nystiftede Dansk Kvindesamfund. Hun var i 1872 medstifter af Kvindelig Læseforening (KL) sammen med initiativtageren Sophie Petersen og førsteformanden af foreningen Charlotte Klein, herefter var Ragnhild Goldschmidt formand for KL indtil sin død i 1890. Med sit endeløse engagement og sprudlende personlighed var hun med til at sprede optimisme omkring sig, samt at støtte unge kvinder til foredragsvirksomhed og at deltage i debatter om moderne litteratur i foreningen.^[2]

Ragnhild Goldschmidt var især fortaler for det moderne gennembruds kvinder, eftersom hun i 1875 publicerede den anonyme roman En Kvindehistorie, der fortæller en tragisk livsberetning om en kvinde der lidenskabeligt forelsker sig i en gift mand, der svigter hende. Herefter udgav hun anonymt to noveller i Fædrelandet, som bær præg af den nemisislære, som hun også var interesseret i. Den dag i dag bliver hun betragtet som værende en litterær fornyer med sit forfatterskab.

Hun var søster til forfatteren Meir Aron Goldschmidt.^[3] Hun boede i sine fleste år sammen med sin bror og var hans litterære rådgiver. Efter hans død værnede hun om hans minde og oplæste ofte hans værker.^[4]

• En Kvindehistorie, 1875, Arne Herløv Petersen (forlag), 2020

• Pil Dahlerup: Det moderne gennembruds kvinder, 1983