Saturns måner
Der er pr. 2023 opdaget 146 måner med kendte kredsløb om planeten Saturn.[1] Månerne består af en række vidt forskellige objekter fra omkring en kilometer i omkreds til objekter, der er større end planeten Merkur. Teknisk set er også de myriader af små is- og stenpartikler der danner Saturns system af planetringe også "måner", og der findes ikke nogen skarp grænse mellem en meget lille måne og en meget stor ring-partikel. Derfor vil man aldrig kunne fastslå et endeligt antal af Saturn-måner.
Oversigt
Tabellen herunder omfatter de i 2005 48 kendte måner samt de to på daværende tidspunkt ikke bekræftede objekter, sorteret i stigende orden efter deres omløbsbaners halve storakser, og dermed også efter stigende omløbstid. Banehældning er i forhold til Saturns ækvtorialplan:
Navn | Nr. | Opdaget | Diameter km |
Banehældning | Halve storakse (km) | Omløbstid | Excentricitet | Bemærkning |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Pan | XVIII | 16 jul. 1990 | 20,0 | 0,007 | 133 583 | 13t 50m 0,0s | 0,00021 | I Encke's gab |
Dafnis | — | 6 maj. 2005 | 7,0 | ? | 136 505 | 14t 15m 21,0s | 0 | |
Atlas | XV | 12 nov. 1980 | 13,5 – 18,5 | 0,007 | 137 670 | 14t 26m 40,0s | 0 | Hyrdemåne for A-ringen |
Prometheus | XVI | 25 okt. 1980 | 68,0 – 148 | 0,007 | 139 353 | 14t 44m 18,4s | 0,0024 | Hyrdemåne for F-ringen |
S/2004 S 6 | — | 28 okt. 2004 | ? | ? | 140 000 | 15t 0m 0,0s | 0 | Måske samme objekt som |S/2004 S 4 |
S/2004 S 4 | — | 9 sep. 2004 | ? | ? | 140 100 | 14t 50m 0,0s | 0 | Måske samme objekt som |S/2004 S 6 |
S/2004 S 3 | — | 9 sep. 2004 | 3,0 – 5,0 | ? | 140 580 | 14t 54m 10,0s | 0 | |
Pandora | XVII | 25 okt. 1980 | 62,0 – 110 | 0,007 | 141 520 | 15t 5m 0,0s | 0,0042 | Hyrdemåne for F-ringen |
Epimetheus | XI | 18 dec. 1966 | 110 – 138 | 0,37 | 151 422 | 16t 41m 39,0s | 0,009 | Bytter omløbsbaner hvert 4. år |
Janus | X | 15 dec. 1965 | 154 – 194 | 0,2 | 151 472 | 16t 42m 6,0s | 0,007 | |
Mimas | I | 17 sep. 1789 | 397 | 1,51 | 185 404 | 22t 37m 5,24s | 0,0202 | |
Methone | XXXII | 1. juni 2004 | 3,0 | ? | 194 000 | 1d 0t 11m 57,0s | 0 | |
Pallene | XXXIII | 1. juni 2004 | 4,0 | ? | 211 000 | 1d 3t 27m 21,0s | 0 | |
Enceladus | II | 28 aug. 1789 | 499 | 0,019 | 237 948 | 1d 8t 53m 6,84s | 0,0045 | |
Tethys | III | 21 mar. 1684 | 1052 – 1072 | 1,12 | 294 619 | 1d 21t 18m 26,09s | 0 | |
Telesto | XIII | 8 apr. 1980 | 24,0 | 1,19 | 294 619 | 1d 21t 18m 26,09s | 0,001 | I Tethys' lagrange-punkt L4 |
Calypso | XIV | 13 mar. 1980 | 19,0 | 1,56 | 294 619 | 1d 21t 18m 27,65s | 0,001 | I Tethys' lagrange-punkt L5 |
Dione | IV | 21 mar. 1684 | 1118 | 0,019 | 377 396 | 2d 17t 41m 9,46s | 0,0022 | |
Helene | XII | 1 mar. 1980 | 30,0 – 36,0 | 0,199 | 377 396 | 2d 17t 41m 9,46s | 0,0022 | I Diones lagrange-punkt L4 |
Polydeuces | XXXIV | 21 okt. 2004 | 3,5 | 0,1705 | 377 396 | 2d 17t 41m 9,46s | 0,0182 | I Diones lagrange-punkt L5 |
Rhea | V | 23 dec. 1672 | 1528 | 0,345 | 527 108 | 4d 12t 26m 13,52s | 0,0012583 | |
Titan | VI | 25 mar. 1655 | 5150 | 0,34854 | 1 221 931 | 15d 22t 41m 24,0s | 0,02888 | Solsystemets næststørste måne |
Hyperion | VII | 16 sep. 1848 | 266 | 0,43 | 1 464 100 | 21d 6t 43m 12,0s | 0,0175 | Kaotisk rotation |
Iapetus | VIII | 25 okt. 1671 | 1436 | 15,47 | 3 560 820 | 79d 7t 30m 0,0s | 0,0286125 | Ene side meget mørk |
Kiviuq | XXIV | 7 aug. 2000 | 14,0 | 46,148 | 11 365 000 | 1a 83d 23t 0m 0,0s | 0,3336 | |
Ijiraq | XXII | 23 sep. 2000 | 10,0 | 31 | 11 442 000 | 1a 86d 5t 0m 0,0s | 0,3215 | |
Phoebe | IX | 17 mar. 1899 | 210 – 230 | 151,66 | 12 955 759 | 1a 185d 7t 33m 4,6s | 0,1562415 | |
Paaliaq | XX | 7 aug. 2000 | 19,0 | 74 | 15 198 000 | 1a 321d 15t 36m 0,0s | 0,3632 | |
Skade | XXVII | 23 sep. 2000 | 6,0 | 154 | 15 641 000 | 1a 363d 15t 36m 0,0s | 0,269 | |
Albiorix | XXVI | 9 nov. 2000 | 26,0 | ? | 16 404 000 | 2a 52d 23t 0m 0,0s | 0,4791 | |
Bebhionn | — | 4 maj. 2004 | 6,0 | 25 | 16 898 000 | 2a 89d 15t 7m 0,0s | 0,333 | |
Erriapo | XXVIII | 23 sep. 2000 | 8,0 | ? | 17 604 000 | 2a 141d 9t 36m 0,0s | 0,474 | |
S/2004 S 13 | — | 4 maj. 2005 | 6,0 | 151 | 18 056 000 | 2a 175d 8t 20m 50,0s | 0,261 | |
Siarnaq | XXIX | 23 sep. 2000 | 6,0 | ? | 18 195 000 | 2a 165d 1t 0m 0,0s | 0,2962 | |
Tarvos | XXI | 23 sep. 2000 | 13,0 | 39 | 18 239 000 | 2a 195d 15t 0m 0,0s | 0,5365 | |
Narfe | XXXI | 5 feb. 2003 | 7,0 | ? | 18 719 000 | 2a 225d 17t 0m 0,0s | 0,3522 | |
Mundilfare | XXV | 23 sep. 2000 | 5,6 | ? | 18 722 000 | 2a 221d 1t 0m 0,0s | 0,2078 | |
S/2004 S 17 | — | 4 maj. 2005 | 4,0 | 168 | 19 099 000 | 2a 254d 22t 52m 0,0s | 0,226 | |
Aegir | — | 4 maj. 2005 | 6,0 | 148 | 19 350 000 | 2a 295d 12t 0m 0,0s | 0,237 | |
Bergelmir | — | 4 maj. 2005 | 6,0 | 142 | 19 372 000 | 2a 276d 3t 49m 0,0s | 0,152 | |
Suttung | XXIII | 23 sep. 2000 | 5,6 | ? | 19 465 000 | 2a 286d 0t 0m 0,0s | 0,114 | |
S/2004 S 12 | — | 4 maj. 2005 | 5,0 | 170 | 19 650 000 | 2a 317d 12t 0m 0,0s | 0,396 | |
Bestla | — | 4 maj. 2004 | 7,0 | 154 | 19 959 000 | 2a 322d 5t 20m 0,0s | 0,772 | |
Trym | XXX | 23 sep. 2000 | 5,6 | ? | 20 219 000 | 2a 361d 6t 0m 0,0s | 0,4852 | |
Farbauti | — | 4 maj. 2004 | 5,0 | 139 | 20 291 000 | 2a 348d 14t 22m 0,0s | 0,209 | |
Hati | — | 4 maj. 2005 | 6,0 | 172 | 20 303 000 | 2a 349d 14t 23m 0,0s | 0,291 | |
S/2004 S 7 | — | 4 maj. 2005 | 6,0 | 175 | 20 577 000 | 3a 6d 5t 44m 10,0s | 0,554 | |
Fenrir | — | 4 maj. 2005 | 4,0 | 151 | 22 611 000 | 3a 173d 14t 41m 0,0s | 0,131 | |
Ymer | XIX | 7 aug. 2000 | 16,0 | ? | 23 130 000 | 3a 219d 14t 0m 0,0s | 0,3339 | |
Fornjot | — | 12 dec. 2004 | 6,0 | 160 | 23 609 000 | 3a 258d 6t 0m 0,0s | 0,186 |
Opdagelse
Før rumfartens tidsalder kendte man til 9 måner i kredsløb om Saturn, hvoraf matematikeren og fysikeren Christiaan Huygens opdagede Titan som den første, og de næste fire, Dione, Iapetus, Rhea og Tethys, blev opdaget af den italiensk-franske astronom og ingeniør Giovanni Domenico Cassini. I 1789 kunne William Herschel føje Enceladus og Mimas til listen.
Herschels søn, John Herschel, fremsatte i 1847 i sin publikation Astronomical Observations made at the Cape of Good Hope forslag til navne på de syv måner man kendte på dette tidspunkt; navne der var hentet i den græske mytologi.
I 1848 blev Hyperion opdaget af hhv. William Lassell samt William Cranch Bond og Geroge Phillips Bond, uafhængigt af hinanden, og i 1905 fandt Charles Dillon Perrine månen Elara.
Da de to rumsonder i Voyager-programmet i 1980 passerede Saturn, sendte de billeder tilbage til Jorden som afslørede ikke mindre end ni nye måner. Og inden Cassini-rumsonden ankom til Saturn-systemet i sommeren 2004 og indtil videre har fundet 8 af månerne i ovenstående tabel, var en systematisk eftersøgning efter Saturn-måner blevet indledt fra jordbaserede observatorier og havde afsløret 12 hidtil ukendte måner i store afstande fra Saturn. Og fra Mauna Kea-Observatoriet har et andet hold astronomer ved systematisk eftersøgning fundet andre 12 måner.
Månen Themis
I 1905 mente William H. Pickering, der syv år forinden havde opdaget Phoebe, at have fundet endnu en Saturn-måne, som han kaldte Themis (måne). Siden har det vist sig at Pickering tog fejl; månen Themis findes ikke.
Grupperinger
Selv om grænserne ikke er helt skarpe, kan man inddele Saturns måner i forskellige kategorier:
Ringenes hyrdemåner
En hyrde-måne er en måne der kredser lige indenfor eller lige udenfor en af saturns planetringe, og med deres svage tyngdekraft påvirker omløbsbanen for de partikler i ringene som de kommer i nærheden af. Blandt andet skaber disse måners indflydelse zoner i ringsystemet hvor partiklerne ikke kan opholde sig stabilt over længere tid, og disse zoner ser vi som smalle mellemrum, eller "gab" i ringsystemet. For Saturns vedkommende er Atlas, Pan, Pandora, Prometheus, S/2004 S 3, S/2005 S 1 og den eller de måner der indtil nu kendes som S/2004 S 4 og S/2004 S 6.
De co-orbitale måner
To af Saturns måner, Janus og Epimetheus, har næsten ens omløbsbaner; den ene fuldfører et omløb en kende hurtigere end den anden, og "burde" således med jævne mellemrum indhente den anden. Men når de kommer tilpas tæt på hinanden, udøver deres svage tyngdekræfter et træk i dem, som får dem til at bytte omløbsbaner en gang hvert fjerde år. Indtil nu er dette det eneste kendte tilfælde af to himmellegemer der bytter baner på denne måde.
De indre store måner
Dione, Enceladus, Mimas og Tethys færdes alle indenfor den ganske tynde E-ring omkring Saturn, og henregnes til en gruppe for sig. Navnet til trods har der vist sig et par udpræget små måner, Methone og Pallene, hvis omløbsbaner ligger i samme interval som de store medlemmer af denne gruppe. Og i samme område finder man den næste gruppe:
Trojanske måner
Ligesom de såkaldte Trojanske asteroider, der samles i to "klynger" omkring lagrange-punkterne L4 og L5 i forhold til Jupiters omløb om Solen, så finder man i Saturn-systemet to eksempler på små måner i de samme to lagrange-punkter i forhold til en større månes omløb om Saturn. I lagrange-punkterne for Tethys finder man Telesto (L4) og Calypso (L5), og tilsvarende finder man i samme omløbsbane som Dione de to små måner Helene (L4) og Polydeuces (L5).
De ydre store måner
Denne gruppe hører til uden for E-ringen, og omfatter fire af Saturns største måner; Hyperion, Iapetus, Rhea og Titan. Hyperion, det mindste medlem af gruppen, er temmelig iregulært formet.
Inuit-gruppen
Inuit-gruppen består af fem måner med nogenlunde samme afstande og hældningsvinkler i forhold til Saturn: Dens "medlemmer" er Kiviuq, Ijiraq, Paaliaq, Siarnaq og S/2004 S 11. Med undtagelse af den sidste har månerne i denne gruppe navne efter skikkelser fra den inuitiske mytologi.
Den nordiske gruppe
Igen en gruppe af måner der knyttes sammen af nogenlunde ens afstande og hældninger i forhold til Saturn. Den nordiske gruppe omfatter 18 måner, nemlig Mundilfare, Narfe, Phoebe, Skade, Suttung, Trym, Ymer, samt månerne med de midlertidige betegnelser fra S/2004 S 7 til S/2004 S 10 og S/2004 S 12 til S/2004 S 18. Alle disse måner har retrograd omløb, hvilket vil sige at de populært sagt "kredser den gale vej" rundt om Saturn. De navne der gives til måner i denne gruppe, stammer fra den nordiske mytologi.
Den galliske gruppe
Denne gruppe omfatter de tre måner Albiorix, Erriapo og Tarvos. Igen knyttes de sammen som gruppe af omtrent ens omløbsbaner.
Se også
Referencer
- ^ [https://www.space.com/saturn-20-newfound-moons-naming-contest.html 20 New Moons Found Around Saturn, Snagging Satellite Record from Jupiter, space.com, 8. oktober 2019
Eksterne henvisninger
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Alle Saturns måner Arkiveret 24. januar 2012 hos Wayback Machine