Selvhjælp

Selvhjælp er hjælp til at klare sig selv[1]. Selvhjælp indebærer tanken om, at de fleste mennesker kan klare mange af deres egne problemer, hvis de får den rette vejledning eller møder andre, der står i samme livssituation[2].

Indhold

Selvhjælp kan defineres som selvhjulpen forbedring af sig selv eller sit liv[2] - økonomisk, intellektuel eller følelsesmæssig - der ofte har et psykologisk grundlag, men som også kan have et filosofisk[3], spirituelt[4] eller økonomisk[5] grundlag. Ifølge den amerikanske psykologforening APA kan selvhjælp være gavnlig ved at give støtte, viden, erfaring, identitet og tilhørsforhold[2].

Selvhjælp indebærer ofte, at personer søger information eller støtte i selvhjælpslitteratur eller selvhjælpsgrupper. Selvhjælpslitteratur giver vejledning til at forbedre liv og adfærd, og den slags litteratur kan både have en psykologisk[6], filosofisk, økonomisk eller spirituel indgangsvinkel. Selvhjælpsgrupper bygger derimod på gensidig støtte blandt ligesindede, og de kan fx være særlige grupper for depressive eller alkoholikere. I selvhjælpsgrupper oplever de deltagende, at de ikke er alene med deres problemer, og at de selv kan gøre noget for at hjælpe sig selv.

Historie

Selve tanken om selvhjælp går tilbage til antikkens filosofi, hvor den findes hos blandt andre Aristoteles og stoikerne[3][7]. I renæssancen og oplysningstiden blev der udgivet en stigende mængde litteratur om at regere, leve eller opføre sig vel, som dog ofte var forbeholdt de kongelige, adlen eller borgerskabet[8].

Først i moderne tid opstod der en bred og mere folkelig selvhjælpsbølge i USA, som spredte sig til den øvrige vestlige verden gennem erhvervsliv, psykologi og pædagogik[9]. Fra begyndelsen af det 20. århundrede blev det moderne begreb om selvhjælp således særligt udbredt i amerikansk faglitteratur og levevis[10][11]. Nogle regner Anonyme Alkoholikere som den tidligste amerikanske selvhjælpgruppe, der siden har bredt sig til hele verden[12]. Selvhjælpslitteratur blev særligt udbredt fra 1950'erne, især med Norman Vincent Peales udgivelse af bogen The Power of Positive Thinking i 1952.

Fra slutningen af det 20. århundrede blev konceptet og genren selvhjælp meget populær i hele den vestlige verden, og det omfattede især bøger og grupper med et psykologisk grundlag. I det 21. århundrede er der opstået voksende undergenrer inden for selvhjælpslitteratur, der snarere tager udgangspunkt i enten filosofi[13][14]i[3][15] eller spiritualitet[4].

Områder for anvendelse

Selvhjælpsgrupper

Tanken om selvhjælpsgrupper stammer især fra Anonyme Alkoholikere (AA) fra 1935[16]. Senere blev selvhjælpsgrupper også en del af borgerrettighedsbevægelsen i USA. I dag findes der mange forskellige typer selvhjælpsgrupper, og i Danmark bliver en del organiseret under Frivilligcentre og Selvhælp Danmark.

Grundtanken i selvhjælpsgrupper et, at folk kan undgå at føle sig alene med deres problemer og i stedet hjælpe og støtte hinanden ved at dele erfaringer og håb. I de oprindelige selvhjælpsgrupper som Anonyme Alkoholikere, er grupperne brugerstyrede og giver ligesindede med den samme type problemer mulighed for at støtte hinanden i at løse deres problemer med fx alkohol, narkotika, mad eller ludomani. Disse grupper, der udspringer af AA, kaldes også 12-trins fællesskaber, fordi kernen er programmer for personlig udvikling, der følger 12 trin.

Selvhjælpskurser

Der findes også kurser og uddannelser, der har fokus på at lære elever og kursister selvhjælp. Nogle af disse kurser varetages af psykologer, sundhedsprofessionelle, psykoterapeuter, tekniske eksperter eller økonomer. Kurser kan også udbydes af sundhedsvæsenet og for eksempel have fokus på at tackle livet med kronisk sygdom eller psykisk lidelse. Andre kurser har et mere teknisk indhold og kan for eksempel være IT-kurser om hjælp til at kunne vedligeholde systemer og lignende.

Selvhjælpslitteratur

I moderne tid går tanken om selvhjælp tilbage til bogen Self-Help, der blev udgivet af Samuel Smiles i 1859. Selvhjælpslitteratur er bøger, der er skrevet med henblik på at hjælpe læseren til at løse deres egne personlige, økonomiske eller intellektuelle problemer. Fra slutningen af det 20. århundrede gik selvhjælpslitteratur fra at være en niche til at værre en af de mest udbredte former for litteratur[17]. I det 21. århundrede sælges der både selvhjælpsbøger, som har deres fundament i psykologi, økonomi, filosofi[15] og spiritualitet. Fremtrædende repræsentanter er blandt andre samlivseksperten John Gray, den australske forfatter Rhonda Byrne og de spirituelle forfatter Eckhart Tolle og Deepak Chokra. En særlig form for selvhjælpsbøger er de såkaldte anti-selvhjælpsbøger, som er selvhjælpslitteratur, der vejleder til at leve et uperfekt liv. En vigtig repræsentant er den amerikanske blogger og forfatter Mark Manson, som har skrevet bogen Kunsten at være fucking ligeglad[18].

En særlig del af selvhjælpslitteraturen er knyttet til selvhjælpsgrupperne. Mest kendt er bogen Anonyme Alkoholikere[19], der også kaldes Store bog eller Blå bog. Denne bog til alkoholikere har et filosofisk og spirituelt grundlag.

I Danmark

Selvhjælp er en velkendt metode i Danmark, og der er både danske forfattere og organisationer, der bruger tilgangen. Der findes herunder talrige danske bøger om emnet selvhjælp, hvoraf flere er blevet kendte i offentligheden[3][15][20][21][22] . Kendte danske forfattere af selvhjælpsbøger er blandt andre Ida Holst, Morten Albæk og Svend Brinkmann[20]. Desuden er der adskillige danske selvhjælpsgrupper for blandt andet mænd, alkoholikere, narkomaner og mennesker, der er ramt af depression eller er i sorg. Herunder findes både Anonyme Alkoholikere[23][24] og Anonyme Narkomaner[25][26] samt Anonyme Sex og Kærlighedsafhængige[27], Anonyme Overspisere[28] og Voksne Børn af alkoholikere og andre dysfunktionelle familier i Danmark.

Se også

Selvhjælpslitteratur på dansk

Referencer

  1. ^ https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=selvhj%C3%A6lp
  2. ^ a b c APA Dictionary of Physicology, 1st ed., Gary R. VandenBos, ed., Washington: American Psychological Association, 2007.
  3. ^ a b c d Overgaard 2020
  4. ^ a b Tolle 2004
  5. ^ Karsten Engmann Jensen (2012): Et liv med overskud - Sådan får du økonomi og fritid til at spille sammen. Gyldendal
  6. ^ Gray 2005
  7. ^ Epiktet (2022):  Stoiske leveregler - En håndbog fra antikken. People’s Press
  8. ^ Machiavelli: Il Principe (Fyrsten, 1513)
  9. ^ Steve Salerno (2005) Sham: How the Self-Help Movement Made America Helpless, ISBN 1-4000-5409-5 pp. 24–25
  10. ^ Micki McGee. Self-Help, Inc.: Makeover Culture in American Life (Oxford 2005)
  11. ^ Starker, Steven (2002). Oracle at the Supermarket: The American Preoccupation With Self-Help Books. Transaction Publishers
  12. ^ https://www.cochrane.org/CD005032/ADDICTN_alcoholics-anonymous-aa-is-self-help-group-organised-through-an-international-organization-of-recovering-alcoholics-that-offers-emotional-support-and-a-model-of-abstinence-for-people-recovering-from-alcohol-dependence-using-a-12-step-appr
  13. ^ Epiktet 2022
  14. ^ Jensen 2013
  15. ^ a b c Svend Brinkmann (2022): Tænk. Gyldendal
  16. ^ https://pweb.cc.sophia.ac.jp/oka/papers/2000/jjot.html
  17. ^ statementMicki McGee, Self-help, Inc.: Makeover Culture in American Life (Oxford 2005) p. 11
  18. ^ Manson 2018
  19. ^ Anonyme Alkoholikere (1989). Anonyme Alkoholikere
  20. ^ a b Fem stjerner: Kongen af antiselvhjælp snuser til evigheden i vellykket selvhjælpsbog (berlingske.dk)
  21. ^ Albæk 2018
  22. ^ Jesper Bay-Hansen, 2014: “Livskunst i praksis”. Forlaget Ella
  23. ^ Store Bog 1989
  24. ^ https://anonyme-alkoholikere.dk/
  25. ^ Bare for i dag 2012
  26. ^ https://www.nadanmark.dk/
  27. ^ http://slaa-danmark.dk/
  28. ^ http://w.oa-dk.org/forside
Autoritetsdata