Star Wars: The Clone Wars
Star Wars: The Clone Wars | |
---|---|
Overblik | |
Genre | Actionfilm, eventyrfilm, science fiction-film |
Instrueret af | Dave Filoni |
Manuskript af | Henry Gilroy |
Klip | Jason Tucker |
Filmmusik | Star Wars: The Clone Wars – Original Motion Picture Soundtrack |
Musik af | Kevin Kiner |
Produceret af | Catherine Winder, George Lucas |
Distributør | InterCom, Disney+, Netflix |
Udgivelsesdato | 14. august 2008 (Tyskland), 15. august 2008 (USA) |
Censur | Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år |
Længde | 98 min. |
Oprindelsesland | USA |
Sprog | Engelsk |
Fortsættes i | Star Wars: The Clone Wars |
Links | |
på IMDb | |
på scope.dk | |
i DFI's filmdatabase | |
i SFDb | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Star Wars: The Clone Wars er en amerikansk computer-animeret film fra 2008, instrueret af Dave Filoni, skrevet af Henry Gilroy og produceret af Lucasfilm Ltd.. Filmen var beregnet til at fungere som en introduktion til en tv-serie af samme titel som blev udgivet 3. Oktober, 2008, som også er fastsatsat i nogenlunde samme historiske tidsrum som den tidligere serie fra 2003. Begge titler dækker over tre udgivelser. Kronologisk er de placeret mellem Star Wars Episode II: Klonernes angreb og Star Wars Episode III: Sith-fyrsternes hævn. De dækker Anakin Skywalkers udnævnelse til Jedi-ridder og hvordan separatisternes droider kæmpede mod Republikkens kloner. George Lucas har lagt vægt på at man ser forholdet mellem Anakin og Obi-Wan Kenobi vokse, så man bedre kan se tabet af deres venskab i Star Wars Episode III: Sith-fyrsternes Hævn, da de kæmper på Mustafar – en vulkanaktiv planet. En hel ny person Ahsoka Tano, Anakins padawan, bliver introduceret i filmen.
Filmen havde premiere den 10. august 2008 på Grauman's Egyptian Theatre og blev udgivet i biografer den 14. august 2008 i hele Australien, og den 15. august i USA, Canada og Storbritannien gennem Warner Bros. Det er første den Star Wars-biograffilm, der er instrueret af en anden end George Lucas siden Richard Marquand i Star Wars Episode VI: Jediridderen vender tilbage. Det er også den eneste Star Wars'-biograffilm uden filmmusik af John Williams. Kevin Kiner sammensatte helt ny musik i stedet, hvorimod Williams genbrugte den oprindelige musik.i
Medvirkende
Skuespiller | Danske stemmer[1] | Rolle |
---|---|---|
Matt Lanter | Sebastian Jessen | Anakin Skywalker |
James Arnold Taylor | Lars Lippert | Obi-Wan Kenobi |
Samuel L. Jackson | Jens Jacob Tychsen | Mace Windu |
Anthony Daniels | Peter Zhelder | C-3PO |
Catherine Taber | Mette Skovmark | Padme Amidala |
Nika Futterman | Puk Scharbau | Asajj Ventress |
Ashley Eckstein | Özlem Saglanmak | Ahsoka Tano |
Tom Kane | Lars Thiesgaard | Yoda |
Ian Abercrombie | Paul Hüttel | Palpatine |
Matthew Wood | Lars Thiesgaard | General Grievous |
Christopher Lee | Niels Weyde | Count Dooku |
Tegnefilm
Tegnefilm (2003) Star Wars Clone Wars startede d. 7. november 2003 i USA med første sæson på ti episoder.
Tv-serie (2008)
En CGI-animeret tv-serie i foreløbigt to sæsoner. Første sæson startede d. 3. oktober 2008 i USA og er på 22 afsnit af 15 minutter. Anden sæson startede d. 2. oktober 2009 i USA. Den nye serie vil være større og mere omfattende end den fra 2004, og man vil se mere til de forskellige personer: Asajj Ventress, grev Dookus lærling, general Grievous, general for Separatisternes styrker, og Ahsoka Tano, Anakins padawan, der blev sendt af mester Yoda.
Udgivelse
Star Wars: The Clone Wars er den syvende Star Wars-episode, der blev frigivet i biografer i Nordamerika (den ottende film i Europa eftersom Caravan of Courage: An Ewok Adventure havde en filmisk frigivelse der i 1984) og er den første animerede biograffilm i Star Wars-franchiset, og første til at blive distribueret af Warner Bros. stedet for 20th Century Fox.
Modtagelse
Filmen er kendt for at være stærk kritiseret[1]. Entertainment Weekly udnævnte Star Wars: The Clone Wars til en af de fem værste film i 2008.[2]
Referencer
- ^ ""Rotten Tomatoes: The Clone Wars"". Rotten Tomatoes. Hentet 17. august 2008.
- ^ "The Best & Worst of 2008: The Worst: 2: Star Wars: The Clone Wars". EW.com. december 2008. Arkiveret fra originalen 4. februar 2009. Hentet 16. januar 2009.
Eksterne Henvisninger
- Star Wars: The Clone Wars på Internet Movie Database (engelsk)
- Star Wars: The Clone Wars på Filmdatabasen
- Star Wars: The Clone Wars på Scope
- Star Wars: The Clone Wars i Svensk Filmdatabas (svensk)
- Star Wars: The Clone Wars på AlloCiné (fransk)
- Star Wars: The Clone Wars på MovieMeter (nederlandsk)
- Star Wars: The Clone Wars på AllMovie (engelsk)
- Star Wars: The Clone Wars hos American Film Institute (engelsk)
- Star Wars: The Clone Wars hos Behind The Voice Actors (engelsk)
- Star Wars: The Clone Wars hos British Film Institute (engelsk)