Steven Nzonzi

Steven Nzonzi
Personlig information
Fulde navn Steven Nkemboanza Mike
Christopher Nzonzi
Født 15. december 1988 (35 år)
Paris, Frankrig
Højde 197 cm.[1]
Position Defensiv midtbane
Klubinformation
Nuværende
Sevilla FC
Nummer 15
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2007–2009 Amiens 37 (1)
2009–2012 Blackburn Rovers 86 (5)
2012–2015 Stoke City 109 (6)
2015–2018 Sevilla 86 (6)
2018-2019 AS Roma 44 (1)
2019 Galatasaray SK 0 (0)
Landshold
2009–2010 Frankrig U/21 6 (0)
2017– Frankrig 2 (0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 15. marts 2019.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 15. marts 2019

Steven Nkemboanza Mike Christopher Nzonzi (født 15. december 1988 i Paris, Frankrig) er en fransk fodboldspiller (defensiv midtbane), der spiller i Spanien for Sevilla FC.

Klubkarriere

Nzonzi startede sin seniorkarriere hos Amiens SC i hjemlandet, der også havde været hans klub i de sidste år af hans tid som ungdomsspiller.[2] Han markerede sig for klubben i Ligue 2, og blev i sommeren 2009 solgt til engelske Blackburn Rovers.[3] Han debuterede for klubben 15. august samme år i en Premier League-kamp mod Manchester City.

Efter tre år og 86 Premier League-kampe for Blackburn forlod Nzonzi klubben i sommeren 2012, efter den var rykket ned i The Championship. Han skiftede i stedet til Stoke City for en pris på 3,5 millioner britiske pund.[4] Her spillede han de følgende tre år, og blev efter sæsonen 2014-15 kåret til Årets spiller i klubben.[5]

I sommeren 2015 solgte Stoke Nzonzi til den spanske La Liga-klub Sevilla FC for en pris på 7 millioner pund.[6] Han blev udvist i sin debut for klubben, der faldt 22. august samme år i et opgør mod Málaga. I sin første sæson var han med til at vinde Europa League-finalen mod Liverpool, og Nzonzi spillede hele kampen, som Sevilla vandt 3-1.

Landshold

Nzozni står (pr. maj 2018) noteret for to kampe for det franske landshold, som han debuterede for 10. november 2017 i en venskabskamp mod Wales.[7] Han blev udtaget til sin første slutrunde året efter, da han var en del af den franske trup til VM 2018 i Rusland.

Nzonzi spillede desuden i årene 2009-10 seks kampe for det franske U/21-landshold.

Referencer

Eksterne henvisninger