Stockholms Slot (svenskStockholms slott) i Stockholm i Sverige er den officielle residens for den svenske regent. Kongen og de øvrige kongeliges personlige kontorer samt repræsentationskontorer er beliggende i slottet sammen med et museum og et skatkammer. Kongefamiliens private residens er Drottningholm Slot.
Det nuværende slot blev bygget, efter at det tidligere slot brændte ned til grunden den 7. maj1697. Arkitekten var Nicodemus Tessin den yngre, som forinden havde bygget en længe i en ny stil. Efter branden fik han til opgave at genopbygge slottet fuldstændig efter samme læst, dvs. en firlænget bygning med indadskrånende tag og skjulte skorstene i ydervæggene. Efter Tessins død i 1728 fortsatte Carl Hårleman opførelsen.[1]