Svend Foyn
| Svend Foyn | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 9. juli 1809  Tønsberg Kommune, Norge |
| Død | 30. november 1894 (85 år) Nøtterøy Kommune, Norge |
| Gravsted | Nøtterøy Kommune, Tønsberg gamle kirkegård |
| Nationalitet |  Norsk |
| Søskende | Laurentius Føyn |
| Ægtefælle | Elise Wærenskjold (1839-1849) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Opdagelsesrejsende, hvalfanger, forretningsperson |
| Fagområde | Søfart, Hvalfangst |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Storkors af Sankt Olavs Orden, Kommandør af St. Olavs Orden, ridder af Sankt Olavs Orden |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Svend Foyn (født 9. juli 1809 i Tønsberg, død 30. november 1894) var en norsk skibsreder. Foyn udviklede den moderne norske hvalfangst.
Efter at først have drevet jagt på sæl gik Foyn i 1864 over til at fange hval fra dampskibe, noget der fik stor betydning, efter at Foyn havde opfundet granatharpunen. For at tilberede dyrene byggede Foyn trankogerier i Vadsø med underafdelinger i Tønsberg. Da hvalerne blev fredet for jagt langs Finmarkskysten, søgede Foyn andre fangstpladser ved Island og i Sydhavet. Hans sidste rejse blev beskrevet i bogen The cruise of the Antarctic (1895). Foyn, der erhvervede store rigdomme, var gavmild mod fødebyen Tønsberg.
Kilder
- Svensk uppslagsbok. bd. 9. 1932. s. 1223
 | Spire Denne biografi om en nordmand er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |