Tour de Langkawi
| Tour de Langkawi | |
|---|---|
 Tour de Langkawi i 2009 | |
 Tour de Langkawi 2025 | |
| Detaljer | |
| Dato | Sent i januar og/eller i starten af februar |
| Sted | Malayahalvøen |
| Lokalt navn | Le Tour de Langkawi |
| Disciplin | Landevejscykling |
| Status | UCI ProSeries |
| Klasse | 2.Pro |
| Type | Etapeløb |
| Løbsdirektør | Alan Rushton |
| Historie | |
| Første udgave | 1996 |
| Udgaver | 29 (pr. 2024 inkl. 1 aflyst) |
| Første vinder |  Damian McDonald |
| Flest sejre |  José Serpa (2) Paolo Lanfranchi (2) |
| Regerende mester |  Max Poole |
| Del af Portal:Cykling | |
Tour de Langkawi (lokalt kaldet Le Tour de Langkawi) er et stort cykelløb, der bliver kørt på Malayahalvøen sent i januar måned eller først i februar måned. Det blev første gang kørt i 1996.
Den rytter med flest etapesejre i løbet er den italienske sprinter Andrea Guardini, der i alt har 24 etapesejre – med rekorden på 6 sejre et år – og også har vundet pointkonkurrencen 4 gange.
Vindere gennem tiderne
 År | Vinder | Toer | Treer | |
|---|---|---|---|---|
| 1996 | Damian McDonald | Chris Newton | Brett Dennis | |
| 1997 | Luca Scinto |  Jens Voigt | Alberto Elli | |
| 1998 | Gabriele Missaglia | Giuliano Figueras |  Nicklas Axelsson | |
| 1999 | Paolo Lanfranchi |  Sergej Ivanov | Allan Iacuone | |
| 2000 |  Chris Horner |  Julio Alberto Pérez Cuapio | Fortunato Baliani | |
| 2001 | Paolo Lanfranchi | Paolo Bettini | Chris Wherry | |
| 2002 | Hernán Darío Muñoz |  Robert Hunter | David George | |
| 2003 | Tom Danielson | Hernán Darío Muñoz | Freddy González | |
| 2004 | Freddy González | Ryan Cox |  Dave Bruylandts | |
| 2005 | Ryan Cox |  José Rujano | Tiaan Kannemeyer | |
| 2006 | David George | Francesco Bellotti | Gabriele Missaglia | |
| 2007 |  Anthony Charteau | José Serpa | Walter Pedraza | |
| 2008 |  Ruslan Ivanov | Matthieu Sprick |  Gustavo César Veloso | |
| 2009 | José Serpa | Jai Crawford |  Jackson Rodríguez | |
| 2010 | José Rujano |  Gong Hyo-suk |  Hossein Askari | |
| 2011 | Jonathan Monsalve | Libardo Niño[1] | Emanuele Sella | |
| 2012 | José Serpa | José Rujano | Victor Niño | |
| 2013 | Julián Arredondo |  Pieter Weening | Sergio Pardilla | |
| 2014 | Mirsamad Pourseyedi |  Merhawi Kudus | Isaac Bolívar | |
| 2015 |  Youcef Reguigui | Valerio Agnoli | Sebastián Henao | |
| 2016 | Reinardt Janse van Rensburg | Daniel Jaramillo | Miguel Ángel López | |
| 2017 | Ryan Gibbons | Cameron Bayly | Alberto Cecchin | |
| 2018 | Artjom Ovetsjkin |  Łukasz Owsian | Benjamin Dyball | |
| 2019 | Benjamin Dyball | Keegan Swirbul |  Vadim Pronskij | |
| 2020 | Danilo Celano | Jevgenij Fedorov | Artjom Ovetsjkin | |
| 2021 | aflyst | |||
| 2022 | Iván Sosa | Hugh Carthy |  Torstein Træen | |
| 2023 | Simon Carr |  Jefferson Alexander Cepeda | Pablo Castrillo | |
| 2024 | Max Poole | Thomas Pesenti | Unai Iribar | |
Eksterne links
 |  | ||
Forhåndsvisning af referencer
- ^ (en) Libardo Niño tested positive again for the use of EPO, cqranking.com.