Vejrhøj
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/70/Vejrh%C3%B8j_in_summer.jpg/220px-Vejrh%C3%B8j_in_summer.jpg)
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/53/Johan_Thomas_Lundbye_-_Zealand_Landscape._View_from_Bjerres%C3%B8_Mark_towards_Vejrh%C3%B8j_and_Dragsholm_Manor_-_Google_Art_Project.jpg/220px-Johan_Thomas_Lundbye_-_Zealand_Landscape._View_from_Bjerres%C3%B8_Mark_towards_Vejrh%C3%B8j_and_Dragsholm_Manor_-_Google_Art_Project.jpg)
Vejrhøj er en bakke med en stor gravhøj, beliggende ved Nekselø Bugt i Odsherredbuerne i Odsherred, Nordvestsjælland. Den er den markante top i det fredede område Bjergene.
Toppen af gravhøjen befinder sig 121 meter over havet. Dermed er den det tredjehøjeste jordpunkt på Sjælland.[1] Fratrukket gravhøjen er punktet ca. 113 meter over havet. Selve bakken er en af de bakker med mest markant højdeforskel i Danmark.[2]
Navnet Vejrhøj refererer både til bakken og gravhøjen. Vejrhøj lægger desuden navn til den såkaldte Vejrhøjbue, som er en meget stor randmoræne skabt af en gletsjertunge i istiden.
På Vejrhøj er der et postament af 1. orden.[3]
I 1. bind af Tolkiens trilogi Ringenes Herre optræder en bakketop, der på engelsk hedder Weathertop - i den danske oversættelse af Ida Nyrop Ludvigsen kaldes den for "Vejrhøj".