Verbalinspiration

Verbalinspiration er tanken om at Bibelen (eller et andet helligt skrift) er udformet ordret efter diktat eller inspiration fra Gud.

Ordet er sammensat af verbal, ord, ordret, mundtlig (senlatin verbalis af latin verbum ord) + inspiration indånding, guddommelig indgivelse (senlatin inspiratio, til latin inspirare (Kilde: Gyldendals Fremmedordbog) At ordet inspiration anvendes skyldes den latinske oversættelse til inspirata af det græske theopneustos – "indblæst af Gud", som det fremgår af Andet Timotheusbrev (se nedenfor). Med andre præfikser til inspiration kan der dannes ord for andre typer af denne overdragelse af de hellige tekster, f.eks. realinspiration, personalinspiration og plenarinspiration.

Kristendom

Verbalinspiration er inden for kristendommen den opfattelse at Gud har indblæst, inspireret, indgivet, nedsendt eller overdraget de bibelske tekster ordret til de personer der har nedskrevet dem.

I Andet Timotheusbrev 3, 16 står der:

πᾶσα γραφὴ θεόπνευστος καὶ ὠφέλιμος πρὸς διδασκαλίαν, πρὸς ἐλεγμόν, πρὸς ἐπανόρθωσιν, πρὸς παιδείαν τὴν ἐν δικαιοσύνῃ
(pāsa grafḗ theópneustos kaì ōfélimos pròs didaskalían, pròs elegmón, pròs epanórthōsin, pròs paideían tḕn en dikaiosýnēi)
Omnis scriptura divinitus inspirata et utilis ad docendum ad arguendum ad corrigendum ad erudiendum in iustitia
Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, ....

Også i Andet Petersbrev og Første Korintherbrev findes steder der kan bruges til at undetstøtte opfattelsen.

  • 2 Pet 1,20-21
... Men først skal I gøre jer klart, at ingen selvbestaltet kan tyde nogen profeti i Skriften; for ingen profeti har nogen sinde lydt i kraft af et menneskes vilje, men drevet af Helligånden har mennesker sagt det, der kom fra Gud. ...
Note vedrørende Skriften i " ...tyde nogen profeti i Skriften; ..." (2 Pet 1,20 ovenfor): "... Indtil slutningen af det 2.århundrede er det fremdeles således, at "Skriften" i de kristne menigheder er ensbetydende med den samling, der siden i kirken benævnes Det Gamle Testamente. ..." (Schjørring i Gregersen 1993, s. 33)
  • 1 Kor 2,12-13a
... Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige. ...

Læren om verbalinspiration er fra 1600-tallet, altså efter reformationen. Det drejer sig om den opfattelse at teksten i Bibelen er dikteret af Helligånden, mens de bibelske forfattere kun skal forstås som penneførere. Det er ikke de forskellige oversættelser der er 'inspirerede', men den hebraiske og græske grundtekst, hvilket gengav præsterne med kendskab til de hellige sprog en sikker position over for konge, adel og menigheder; en position som præsten i den katolske tid havde haft i kraft af sin ordination.

Verbalinspirationlæren fik den betydning for de nye oversættelser der også kom, f.eks. biskop Hans Poulsen Resen fra 1607, at man stræbte efter at lægge det danske sprog tæt op ad grundteksterne hvad angår grammatik og syntaks. Det kunne give et knudret sprog og gavnede ikke forståeligheden. Den verbalinspirerede tekst blev nu basis for den efterfølgende ortodoksis teologiske system. (Lindhardt 1979, s. 91)

Islam

I følge islamisk overlevering hviler Koranen på ærkeenglen Gabriels umiddelbare inspiration til Allahs profet Muhammed, og der kan derfor også være mening i at anvende betegnelsen verbalinspiration om Muhammeds erhvervelse af Koranen, som kan betyde oplæsning, recitation.

Sura 43 vers 2-6 bruges af muslimske teologer til at fastholde fortolkningen af Koranen som den endelige, definitive guddommelige åbenbaring:

(2) Ha Mim
(3) Ved den klare bog (al-kitab)
(4) Vi har visserlig gjort den til en arabisk Qur'an (en klar og tydelig recitation), så at I måske kan forstå
(5) Den er visselig hos Os (bevaret) i Bogens moder, ophøjet (og) fuld af visdom
(6) Skal vi da tage formaningen (dhikr) fra jer og lade jer ude af betragtning, fordi I er et folk af overtrædere?
(Citeret efter Simonsen 2001, s. 28, som bruger den hidtil eneste fuldstændige oversættelse til dansk af A.S.Madsen)
(Sura 43: Engelsk + Arabisk Arkiveret 16. oktober 2005 hos Wayback Machine – Svensk oversættelse)

Siden skabelsen har Koranen ligget hos Allah som "Bogens Moder" (Umm al-Kitab), og Allah har tidligere sendt dele heraf til andre profeter før Muhammed, bla til Moses.

Den sidste nedsendelse af denne himmelske urtekst eller "Himmelbog" til Muhammed skete som tidligere også brudstykkevis og over en årrække, og da Muhammed anses for at have været analfabet, er opfattelsen at dette styrker ægtheden af det modtagne. Det blev reciteret om og om igen til mundtlig bevarelse, men efterhånden også nedskrevet på kamelknogler og lignende.

En af flere overleveringer "... gør også gældende, at Muhammed selv tog initiativ til, at åbenbaringerne – eller i det mindste en dele af dem – løbende blev nedskrevet. Der berettes bl.a. om, hvordan han skulle have bedt sine skrivere om at tilføje en ny åbenbaring til det, der allerede tidligere var skrevet ned, og at den nye åbenbaring skulle placeres efter dette eller hint vers. Endelig gør traditionen gældende, at Gabriel én gang om året sammen med Muhammed gennemgik, hvad de gennem året var blevet åbenbaret. Hvis overleveringen står til troende, skete dette i Muhammeds sidste leveår to gange! Overleveringen fortæller også, at den inddeling i kapitler og vers, åbenbaringen fik da den blev kodificeret, i sidste ende går tilbage til Gud selv. Koranen hævdes nemlig at være en ordret gengivelse af umm al-kitab, bogens moder, der er på tavler hos Gud selv i himlen og derfor en direkte afskrift af den sande åbenbaring. ..." (Simonsen 2001, s. 35)

Litteratur

  • Lindhardt, P. G. (1979). Dansk kirkekundskab. København: Gad. DK5=27.6. ISBN 87-12-52934-6
  • Nielsen, Helge Kjær (1993). Hjertets efterklang. Om Bibelens tilblivelse og om bibelsyn. København: Unitas. 1. udgave. DK5=22.07. ISBN 87-7517-285-2
  • Danmarks Nationalleksikon (Den store Danske Encyklopædi) (1994-2002). Opslag Inspiration
  • Cappelørn, Niels Jørgen (Red.). (1985). Bibelsyn. København: Gad. DK5=22.01. ISBN 87-12-11069-8
På omslaget: fundamentalistisk, konservativt, historisk-kritisk, eksistentialt, kvindeteologisk, narrativt, strukturalistisk.
Indhold: Al visdoms kilde – om bibelbrug og bibelsyn hos Luther. Bibelen – Guds inspirerede og ufejlbarlige ord. Bibelen – apostlenes og profeternes grundvold. Bibelen og historieforskningen. Kristendom og forståelse. Foruden kvinder og børn. Synet på Bibelen som fortælling. Analysemetode og fortolkningsmodel.
  • Gregersen, Niels Henrik (1993, 1992). (Red.) Fragmenter af et spejl : bidrag til dogmatikken. Frederiksberg : Anis. DK5=23. ISBN 87-7457-142-7.
Indhold: Jens Holger Schjørring : Dogmatikkens indledningsproblemer ; Niels Henrik Gregersen : Skabelse og forsyn ; Peter Widman : Gammel og ny kristologi ; Erik Kyndal : Retfærdiggørelse og sakramenterne – reformatorisk og økumenisk ; Anna Marie Aagaard : Kirken i tiden ; Bibelregister ; Navneregister ; Terminologisk ordliste
  • Simonsen, Jørgen Bæk (2001). Det retfærdige samfund : om islam, muslimer og etik. 1. udgave. København: Samleren. DK5=29.7. ISBN 87-568-1487-9
Indhold: Om Koranen, dens kodificering og dens etiske anvisninger ; Debatten om den legitime leder – kalif eller imam? ; Islamisk ret og retfærdighed ; Islamisk filosofi og retfærdigheden ; Islam som ideologi ; Islam, moderne medicinsk teknologi, menneskerettigheder og kønnenes pligter og rettigheder ; Islam og muslimer i Danmark.
  • Madsen, A.S. (oversættelse og noter) (2001). Koranen. 4. udgave. Forlag: Nusrat Djahan Moskéen. Parallelle tekster på arabisk og dansk. DK5=29.7. ISBN 87-21-01595-3. ISBN 1-85372-034-8

Se også

Eksterne links

  • Leif G. Jensens afsnit "Guds inspirerede og ufejlbarlige ord" i Cappelørn (1985) : Bibelsyn
Her peges på brug af plenarinspiration ('fuldtallig') som en mulig bedre betegnelse end verbalinspiration