Vercingetorix
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/46/Alise-Sainte-Reine_statue_Vercingetorix_par_Millet.jpg/220px-Alise-Sainte-Reine_statue_Vercingetorix_par_Millet.jpg)
Vercingetorix (82 f.Kr. i Auvergne, Gallien – 26. september 46 f.Kr. i Rom i Romerriget) var en hærfører, der forenede de galliske stammer mod de invaderende romerske legioner. Han blev slået ved Alesia og holdt som fange af Romerriget på Forum Romanum i Rom i fem år. I 46 f.Kr. blev han som en del af Cæsars triumftog ført gennem Roms gader og derefter henrettet ved kvælning i fængslet Tullianum på Cæsars ordre. Tullianum kan besøges i dag.[1] Vercingetorix er først og fremmest kendt fra Cæsars Commentarii de Bello Gallico.
Fra populærkulturen er Vercingetorix kendt fra Asterix som den galler, der lægger sine våben for fødderne af Cæsar.