Walter Norman Haworth
| Walter Norman Haworth | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
19. marts 1883  Chorley, Storbritannien |
| Død |
19. marts 1950 (67 år) Barnt Green, Storbritannien |
| Dødsårsag |
Hjerteanfald |
| Familie |
James Johnston Dobbie (svigerfar) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Georg-August-Universität Göttingen (til 1910), Manchester Universitet (1903-1909, 1911) |
| Medlem af |
Royal Society, Manchester Literary and Philosophical Society, Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina |
| Beskæftigelse |
Kemiker |
| Fagområde |
Kemi |
| Arbejdsgiver |
University of London, Imperial College London, University of St Andrews, University of Birmingham, Durham Universitet |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Æresdoktor ved Queen's University Belfast (1947), Royal Society Bakerian Medal, Bakerian Lecture (1944), Fellow of the Royal Society (1928), Longstaff Prize (1933) med flere |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
|
Nobelprisen i kemi 1937 |
Walter Norman Haworth (født 19. marts 1883, død 19. marts 1950) var en engelsk forsker, som blev professor organisk kemi først i Durham og senere i Birmingham.
Han opdagede, at en række kulhydrater og deriblandt glucose er bygget over en ringformet struktur af forbundne kulstofatomer. I forbindelse med sit arbejde opfandt han Haworth-projektionen, der viser strukturen i dens rumlige form.
Han fandt en forbindelse, som han kaldte ascorbinsyre (fordi den modvirker scorbutus, = skørbug) eller C-vitamin. Dette stof lykkedes det ham og Sir Edmund Hirst at fremstille kunstigt i 1934.
Han modtog sammen med Paul Karrer Nobelprisen i kemi i 1937 for arbejdet med C-vitamin og kulhydrater.
 | Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |
|