Williamsburg (Brooklyn)

Williamsburg Bridge og Domino Park
For alternative betydninger, se Williamsburg. (Se også artikler, som begynder med Williamsburg)

Williamsburg er et nabolag i Brooklyn i New York City. Nabolaget grænser op til Greenpoint mod nord, Bedford-Stuyvesant til syd; Bushwick og East Williamsburg til øst, og til East River til vest. Ved folketællingen i 2020 havde nabolaget en befolkning på 151.308.[1] I slang kendes nabolaget som The WillieB, The Burg og Billyburg.

Siden slutningen af 1990'erne har Williamsburg oplevet en markant gentrificering karakteriseret ved opblomstring af kunst, kultur og natteliv.[2][3] Bydelen bebos af en række forskellige etniske grupper, herunder italienere, jøder, latinoer, polakker, puertorikanere og dominikanerne.

Nabolaget var en uafhængig by indtil 1855, da byen blev indlemmet i Brooklyn. Ved indlemmelsen ændrede byen navn fra Williamsburgh (med "h") til Williamsburg.[4]

Historie

Kort over Village of Williamsburgh fra 1827

Det Nederlandske Vestindiske Kompagni købte i 1638 området fra de oprindelige indbyggere. I 1661 blev byen Boswijck grundlagt, hvilken by med omkringliggende områder senere blev til Williamsburgh. Da England overtog Ny Nederland i 1664, blev byens navn ændret til Bushwick.[5] Området var frem til begyndelsen af 1800-tallet karakteriseret ved produktion af landbrugsvarer, der sendtes til markedet på Manhattan over East River. I 1802 blev en stor del af området købt af en ejendomsudvikler, der kaldte området Williamsburgh, hvorefter området hurtigt blev bebygget og etableret som en egentlig by[5][6][7][8] i 1827. Byen blev til City of Williamsburg i 1855 og kort efter samme år lagt under City of Brooklyn.[9]

I perioden som en del af The City of Brooklyn oplevede Williamsburg en bemærkelsesværdig vækst indenfor industri, kultur og økonomi. Rige New Yorkere som Cornelius Vanderbilt og jernbane-magnaten Jubilee Jim Fisk byggede store palæer ved vandet og Charles Pratt grundlagde Pratt Institute og Astral Oil Works, der senere blev en del af Standard Oil. Den tyske immigrant, kemikeren Charles Pfizer grundlagde Pfizer Pharmaceutical i Williamsburg, hvor selskabet havde produktion helt frem til 2007.[10][11]

Brooklyn blev i 1898 et af fem boroughs i New York City og Williamsburg blev yderligere integreret i New York City og åbningen af Williamsburg Bridge i 1903 indebar, store mængder immigranter og anden-generations amerikanere flyttede fra de overfyldte slumkvarterer på Manhattans Lower East Side til området. Den oprindeligt overvejende tyske befolkning blev således blandet op med bl.a. en stor jødisk befolkning.[12] Williamsburg blev herefter hurtigt det tættest befolkede område i New York.[13] Efter anden verdenskrig oplevede området en stor tilflytning fra europæiske jøder, der havde overlevet holocaust.[14]

Med opbremsningen i industrialiseringen i 1960'erne lukkede mange virksomheder indenfor den tunge industri, og arbejdsløsheden voksede tillige med kriminalitet, narko etc. Mere velhavende beboere flyttede ud af området, der blev berygtet for sin kriminalitet og sociale problemer.[15][16]

Gentrificering

Den tidligere industriejendom tilhørende Domino Sugar Refinery nu udviklet til boliger og erhverv (foto fra 2018).

Billige huslejer i området var medvirkende til, at mange kunstnere flyttede til området i 1990'erne, og siden har området oplevet tilflytning udefra,[17] og priserne er steget en del i området.[18][19]

Referencer

  1. ^ "Census profile: NYC-Brooklyn Community District 1--Greenpoint & Williamsburg PUMA, NY". Census Reporter (engelsk). Arkiveret fra originalen 8. marts 2021. Hentet 2021-03-09.
  2. ^ "The rest of the US sleeps, in 'Little Berlin' the big party kicks off". Süddeutsche Zeitung (German). 10. november 2014. Hentet 1. november 2015.
  3. ^ "Verboten, a New Dance Club in Williamsburg, Opens". the New York Times. 30. april 2014. Hentet 1. november 2015.
  4. ^ Waite, Thomas L. (15. maj 1988). "Visiting the Past; Williamsburg Tour". The New York Times.
  5. ^ a b The Site of WILLIAMSBURG. Retrieved October 18, 2006.
  6. ^ "DIED". The New York Times. 23. oktober 1865.
  7. ^ "EVELYN GRISWOLD BRIDE OF B. MAYOR; Rev. Dr. Coffin Performs the Ceremony in Madison Avenue Presbyterian Church. SISTER IS HONOR MATRON A. Hyatt Mayor Best Man for His Brother--Wedding Tour to the West Indies". The New York Times. 19. marts 1931. great-granddaughter of the late Dr. Abraham J. Berry, first Mayor of Williamsburg.
  8. ^ Mooney, Jake (19. juni 2005). "How Williamsburg Got Its Groove". The New York Times.
  9. ^ Armbruster, Eugene L. (1942). Brooklyn's Eastern District. Brooklyn.
  10. ^ McQuiston, John T. (30. marts 1986). "After Decades, A Factory for Williamsburg". The New York Times. Hentet 11. juli 2010.
  11. ^ Newman, Andy (28. januar 2007). "Pfizer's Birthplace, Soon Without Pfizer". The New York Times. Hentet 11. juli 2010.
  12. ^ The Physical Landscape Arkiveret 18. april 2016 hos Wayback Machine, Lower East Side Tenement Museum. Hentet 12. maj 2016. "Built in 1903, the Williamsburg Bridge had a greater effect on the ability of immigrants to leave the Lower East Side. In the early 20th century, the bridge was seen as a passageway to a new life in Williamsburg, Brooklyn, by thousands of Jewish immigrants fleeing the overcrowded neighborhood."
  13. ^ Williamsburg Arkiveret 5. april 2007 hos Wayback Machine, Brooklyn Public Library. Retrieved November 20, 2008. "By 1917, the neighborhood had the most densely populated blocks in New York City."
  14. ^ Idov, Michael. "Clash of the Bearded Ones; Hipsters, Hasids, and the Williamsburg street.", New York, 11. april 2010. Hentet 12. maj 2016. "The Satmars came to the neighborhood from Hungary and Romania after World War II, led by the revered rabbi Joel Teitelbaum... For years, the invisible border between South and North Williamsburg used to be, aptly enough, Division Avenue, which separated the Hasidim from the Hispanics."
  15. ^ "Brooklyn Public Library". Brooklyn Public Library. Arkiveret fra originalen 23. januar 2011. Hentet 29. januar 2011.
  16. ^ "Brooklyn Youth Gangs Concentrating on Robbery". The New York Times. 1. august 1974. s. 33. Hentet 11. juli 2010.
  17. ^ "Take a Good Look at the Least and Most Affordable Neighborhoods in Brooklyn". Brooklyn Reader. Arkiveret fra originalen 21. februar 2021. Hentet 21. februar 2021.
  18. ^ Santon, Julie (29. maj 2012). "A Rental Market Surge in Brooklyn". New York Times. Hentet 19. oktober 2012.
  19. ^ Cohen, Joyce (17. december 2020). "With Rents Going Down, They Looked to Trade Up. Which of These Homes Would You Choose?". The New York Times. Hentet 21. februar 2021.

Eksterne henvisninger

Koordinater: 40°42′N 73°57′V / 40.7°N 73.95°V / 40.7; -73.95

Autoritetsdata