Fiat Strada
Fiat Strada | |
---|---|
Produktion | |
Producent | Fiat Professional |
Koncern | Fiat |
Model | Strada |
Produktionsår | 1999− |
Produktionssted | Betim, Brasilien |
Designer | Giorgetto Giugiaro |
Karrosseri og platform | |
Type | Varebil |
Karrosseriformer | 2-dørs pickup |
Teknik | Tværliggende frontmotor, forhjulstræk |
Beslægtede | Fiat Palio |
Drivlinje | |
Motorer | Benzin: 1,2 liter (44−54 kW) Diesel: 1,3−1,9 liter (46−70 kW) |
Gearkasse | Manuel |
Dimensioner og vægt | |
Akselafstand | 2718 mm |
Længde | 4444 mm |
Bredde | 1664 mm |
Højde | 1525−1554 mm |
Egenvægt | 1210−1230 kg |
Kronologi | |
Forgænger | Fiat Fiorino Pick-up |
Denne artikel omhandler den nuværende pickup-model. For den tidligere lille mellemklassebil, se Fiat Ritmo.
Fiat Strada (type 178) er en pickup fremstillet af bilfabrikanten Fiat Professionals brasilianske afdeling. Bilen kom første gang på markedet i 1999 som afløser for pickupversionen af Fiat Fiorino. Den er baseret på personbilen Fiat Palio.
Historie
Strada blev introduceret i 1999 som en del af projekt 178. Bilen er designet af Giorgetto Giugiaro.
Bilen markedsføres gennem Fiat Professionals forhandlernet. Den har en lasteevne på ca. 700 kg og en lastkapacitet på ca. 1100 liter. I modsætning til Palio har bilen stiv bagaksel med bladfjedre. Forhjulsophænget er derimod uændret med McPherson-fjederben og krængningsstabilisator. Motoren er monteret fortil på tværs, og er kombineret med en femtrins manuel gearkasse. Instrumentbrættet er identisk med Palio, med det samme rat og det samme kombiinstrument.
Sikkerhedudstyret omfatter ABS-bremser og airbags suppleret af FPS (Fire Prevention System)-system, som afbryder brændstoftilførslen i tilfælde af kollision hvilket nedsætter risikoen for brand.
Motorprogrammet omfattede i Europa i starten en 1,2-liters benzinmotor med først 54 kW/73 hk og senere 44 kW/60 hk, og på dieselsiden en 1,7-liters turbodiesel og en 1,9-liters sugediesel med indirekte indsprøjtning. Dieselmotorerne afløstes senere af en 1,9-liters commonrail-turbodiesel med 59 kW/80 hk. Da Euro4-normen trådte i kraft i 2006, kom der en 1,3-liters commonrailmotor med først 62 kW/84 hk og senere 70 kW/95 hk. I andre lande har der også fandtes benzinmotorer på 1,5 og 1,6 liter med 8 ventiler samt en 1,6 16V-motor.
Strada har gennemgået facelifts i 2001, 2004 og 2006.
Tekniske specifikationer
Model | Cylindre | Ventiler | Slagvolume cm³ |
Max. effekt kW (hk) / omdr. |
Drejningsmoment Nm / omdr. |
Euronorm | Motorkode | 0-100 km/t sek. |
Topfart km/t |
Byggeår |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Benzinmotorer | ||||||||||
1.2 60 | 4 | 8 | 1242 | 44 (60) / 5000 | 102 / 2500 | Euro3 | 188A4000 | 18,0 | 141 | 2001 − 2005 |
1.2 75 | 4 | 8 | 1242 | 54 (73) / 6000 | 104 / 3000 | Euro2 | 178B5000 | 13,8 | 155 | 1999 − 2001 |
Dieselmotorer | ||||||||||
1.3 Multijet | 4 | 16 | 1248 | 62 (84) / 3500 | 200 / 1750 | Euro4 | 223A9000 | 13,5 | 165 | 2006 − 2011 |
1.3 Multijet | 4 | 16 | 1248 | 70 (95) / 4000 | 200 / 1750 | Euro5 | 199B1000 | 12,8 | 163 | 2011 − |
1.7 TD | 4 | 8 | 1698 | 51 (69) / 4500 | 134 / 2500 | Euro2 | 178A3000 | 15,5 | 151 | 1999 − 2001 |
1.9 D | 4 | 8 | 1910 | 46 (63) / 4500 | 118 / 2500 | Euro3 | 223A6000 | 18,0 | 143 | 2000 − 2003 |
1.9 JTD | 4 | 8 | 1910 | 59 (80) / 3000 | 196 / 1500 | Euro3 | 188A2000 | 15,0 | 160 | 2001 − 2005 |
Se også
Kilder
- ^ Fiat Strada Daten - autobild.de Arkiveret 2. februar 2014 hos Wayback Machine (på tysk)
- ^ Technische Daten Fiat Strada 1.3 Multijet lange Kabine Pick Up (70 kW / 95 PS), 5-Gang Handschaltung (seit Februar 2012) - AutoKlicker Arkiveret 1. februar 2014 hos Wayback Machine (på tysk)
- ^ Fiat Strada salgsbrochure Arkiveret 2. februar 2014 hos Wayback Machine (på tysk)
- ^ Fiat Strada salgskatalog Arkiveret 7. oktober 2013 hos Wayback Machine, juli 2012 (på tysk)
- ^ Fiat Strada - Testbericht | Autosieger.de Fahrzeugtest Arkiveret 2. februar 2014 hos Wayback Machine (på tysk)
- ^ Fiat-Pritschenwagen: praktisch, aber teuer - Fuhrpark - Handwerk.com Arkiveret 20. februar 2014 hos Wayback Machine (på tysk)
- ^ Fiat Auto S.p.A, Direzione Qualita-Assistenza Tecnica: Fiat Strada instruktionsbog; publikation nr. 603.50.173-II/1999-1. udgave; Coordinamento Editoriale Satiz-Torino; printed in Brazil: Side 143, 150 (på tysk)
Eksterne henvisninger
- Internet Movie Cars Database: Fiat Strada i film og tv-serier