Heike Kamerlingh Onnes

Heike Kamerlingh Onnes
Personlig information
Født21. september 1853 Rediger på Wikidata
Groningen, Holland Rediger på Wikidata
Død21. februar 1926 (72 år) Rediger på Wikidata
Leiden, Holland Rediger på Wikidata
GravstedKerkhof Dorpskerk Voorschoten Rediger på Wikidata
NationalitetNederlandene Nederlandsk
FarHarm Kamerlingh Onnes Rediger på Wikidata
MorAnna Gerdina Coers Rediger på Wikidata
SøskendeMenso Kamerlingh Onnes,
Jenny Kamerlingh Onnes Rediger på Wikidata
ÆgtefælleMaria Adriana Wilhelmina Elisabeth Bijleveld Rediger på Wikidata
BarnAlbert Kamerlingh Onnes Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedRuprecht-Karls-Universität Heidelberg (1871-1873),
Rijksuniversiteit Groningen (fra 1870) Rediger på Wikidata
Medlem afRoyal Society (fra 1916),
Académie des sciences,
Sovjetunionens videnskabsakademi,
Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi (fra 1883),
National Academy of Sciences (fra 1920) med flere Rediger på Wikidata
BeskæftigelseProfessor, universitetsunderviser, fysiker, opfinder, videnskabsmand Rediger på Wikidata
FagområdeSuperledning, eksperimentalfysik, videnskabshistorie, kulde, fysik med flere Rediger på Wikidata
Deltog iFørste Congrés Solvay,
Tredje Congrés Solvay Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverUniversiteit Leiden (1882-1924) Rediger på Wikidata
Kendte værkersuperledning Rediger på Wikidata
Påvirket afJohannes Diderik van der Waals Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserMatteucci-medaljen (1910),
Foreign Member of the Royal Society (1916),
Rumfordmedaljen (1912),
Franklin Medal (1915),
Nobelprisen i fysik (1913) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Nobelprisen i fysik
1913

Heike Kamerlingh Onnes (født 21. september 1853 i Groningen, død 21. februar 1926 i Leiden[1]) var en hollandsk fysiker.

Han blev tildelt Nobelprisen i fysik i 1913 for sin forskning omkring ekstremt lave temperaturer (nær det absolutte nulpunkt), en forskning som blandt andet førte til produktionen af flydende helium.[2]

Han var den første til at opdage elektrisk Superledning (i kviksølv) i 1911.

Referencer

  1. ^ Heike Kamerlingh Onnes, nobelprize.org, hentet 26. februar 2019
  2. ^ The Nobel Prize in Physics 1913, nobelprize.org, hentet 26. februar 2019

Eksterne henvisninger