Ruslands føderale enheder

Rusland er en føderation, som består af 85 føderale enheder[1] (russisk: субъект(ы); udtale: subjEkty, ental subjEkt) af vidt forskellige størrelser og indbyggerantal. Opbygningen er i hovedsagen en videreførelse af systemet, der eksisterede i Sovjetunionen. Da den nuværende russiske forfatning blev vedtaget i 1993, var der 89 enheder; nogle af disse er siden blevet slået sammen, så der nu er 85 enheder. Der er planer om flere sammenlægninger i fremtiden. Enhederne betegnes enten som en republik, oblast, kraj, autonom oblast, autonom okrug eller føderal by, men har i teorien samme grad af selvstyre. Hver af disse enheder har deres egen leder, deres eget lokale parlament samt to repræsentanter i føderationsparlamentets førstekammer Føderationsrådet.

Lederen (guvernør eller præsident) af enhederne blev indtil 2004 valgt lokalt, men den russiske føderale regering under præsident Vladimir Putin har efter terrorangrebet i Beslan i 2004 forfulgt en politik, der efterstræber en mere centraliseret magtstruktur, hvilket har medført, at lederne nu bliver udpeget centralt. De skal stadig godkendes af det lokale parlament. Enhederne er underinddelt i en række mindre enheder under betegnelsen 1) rajon (районы), 2) bosætninger (områder af bymæssig karakter) og 3) byer.

De 85 føderale enheder er igen samlet i otte føderale distrikter (russisk: Федеральные округа Российской Федерации, tr. Federalnyje okruga Rossijskoj Federatsii), der blev oprettet i 2000 for at styrke den føderale regerings kontrol over regionerne. De føderale distrikter har intet parlament, og lederen er direkte udpeget af den føderale præsident. De føderale distrikter har hovedsageligt til formål at kontrollere føderationselementerne for den føderale regering.

Endelig er de 85 føderale enheder også samlet i 12 økonomiske regioner, der følger en fælles overordnet økonomisk politik og er ansvarlig for statistisk dataindsamling.

Enheder i den russiske føderation

 22 republikker (russisk: республики, tr. respubliki; ental республика, tr. respublika) — i udgangspunktet selvstændig, med ret til at træde ud af føderationen. Hver republik har sin egen forfatning, en præsident og et parlament. Føderationen har ansvaret for udenrigspolitikken. Hver republik er ment til at være hjemsted for en eller flere etniske minoriteter.
46 oblaster (dansk: ~ provinser) (russisk: области, tr. oblasti; ental область, tr. oblast) — den mest udbredte enhed, med føderalt udnævnt guvernør og en lokalt valgt myndighed.
9 krajer (dansk: ~ territorier) (russisk: края, tr. kraja; ental край, tr. kraj) — meget lig oblaster , men ligger ofte i periferien, og er tyndt befolket.
1 autonom oblast (russisk: автономная область, tr. avtonomnaja oblast).
4 autonome okruger (russisk: автономные округа, tr. avtonomnyje okruga; ental автономный округ, tr. avtonomnyj okrug) — mere selvstyre end i oblaster, men mindre end republikker. Sædvanligvis med en stor eller dominerende etnisk minoritet.
3 føderale byer (russisk: федеральные города, tr. federalnyje goroda; ental федеральный город, tr. federalnyj gorod) — storbyer, der har regionsstatus.

I 2004 startede et forløb hvor flere mindre enheder blev slået sammen til større krajer.

Liste over føderale enheder

Kode Navn Hovedstad/administrative center
(Største by hvis der ikke er nogen hovedstad)		 Flag Våbenskjold Føderalt distrikt Økonomiske region Areal (km²)[2] Befolkningstal[3]
01 Republikken Adygeja Majkop Sydlige distrikt Nordkaukasus 7.600
(nr. 80) 		447.109
(nr. 74)
02 Republikken Basjkortostan Ufa Volga Ural 143.600
(nr. 27) 		4.104.336
(nr. 7)
03 Republikken Burjatia Ulan-Ude Sibirien Østsibirien 351.300
(nr. 15) 		981.238
(nr. 56)
04 Republikken Altaj Gorno-Altajsk Sibirien Vestsibirien 92.600
(nr. 35) 		202.947
(nr. 79)
05 Republikken Dagestan Makhatjkala Nordkaukasien Nordkaukasus 50.300
(nr. 52) 		2.576.531
(nr. 22)
06 Republikken Ingusjetia Magas
(Største by: Nazran) 		Nordkaukasien Nordkaukasus 4.000
(nr. 81) 		467.294
(nr. 73)
07 Republikken Kabardino-Balkarien Naltsjik Nordkaukasien Nordkaukasus 12.500
(nr. 78) 		901.494
(nr. 60)
08 Republikken Kalmykija Elista Sydlige distrikt Volga 76.100
(nr. 41) 		292.410
(nr. 78)
09 Republikken Karatjajevo-Tjerkessien Tjerkessk Nordkaukasien Nordkaukasus 14.100
(nr. 77) 		439.470
(nr. 75)
10 Republikken Karelija Petrozavodsk Nordvestlige distrikt Nordlige region 172.400
(nr. 20) 		716.281
(nr. 67)
11 Republikken Komi Syktyvkar Nordvestlige distrikt Nordlige region 415.900
(nr. 13) 		1.018.674
(nr. 54)
12 Republikken Marij El Josjkar-Ola Volga Volga-Vjatka 23.200
(nr. 72) 		727.979
(nr. 66)
13 Republikken Mordovija Saransk Volga Volga-Vjatka 26.200
(nr. 68) 		888.766
(nr. 62)
14 Republikken Sakha (Jakutien) Jakutsk Fjernøsten Fjernøsten 3.103.200
(nr. 1) 		949.280
(nr. 58)
15 Republikken Nordossetien–Alania Vladikavkaz Nordkaukasien Nordkaukasus 8.000
(nr. 79) 		710.275
(nr. 68)
16 Republikken Tatarstan Kazan Volga Volga 68.000
(nr. 44) 		3.779.265
(nr. 8)
17 Republikken Tyva Kyzyl Sibirien Østsibirien 170.500
(nr. 21) 		305.510
(nr. 77)
18 Republikken Udmurtien Izhevsk Volga Ural 42.100
(nr. 57) 		1.570.316
(nr. 29)
19 Republikken Khakasija Abakan Sibirien Østsibirien 61.900
(nr. 46) 		546.072
(nr. 71)
20 Republikken Tjetjenien Grosnij Nordkaukasien Nordkaukasus 15.300
(nr. 75) 		1.103.686
(nr. 49)
21 Republikken Tjuvasjien Tjeboksary Volga Volga-Vjatka 18.300
(nr. 74) 		1.313.754
(nr. 41)
91 Republikken Krim[c] Simferopol Sydlige distrikt Nordkaukasus 26.964
 1.966.801
22 Altaj kraj Barnaul Sibirien Vestsibirien 169.100
(nr. 22) 		2.607.426
(nr. 20)
75 Zabajkalskij kraj Tjita Sibirien Østsibirien 431.500
(nr. 12) 		1.155.346
(nr. 47)
41 Kamtjatka kraj Petropavlovsk-Kamtjatskij Fjernøsten Fjernøsten 472.300
(nr. 10) 		358.801
(nr. 76)
23 Krasnodar kraj Krasnodar Sydlige distrikt Nordkaukasus 76.000
(nr. 42) 		5.125.221
(nr. 3)
24 Krasnojarsk kraj Krasnojarsk Sibirien Østsibirien 2.339.700
(nr. 2) 		2.966.042
(nr. 13)
59 Perm kraj Perm Volga Ural 160.600
(nr. 24) 		2.819.421
(nr. 15)
25 Primorskij kraj Vladivostok Fjernøsten Fjernøsten 165.900
(nr. 23) 		2.071.210
(nr. 26)
26 Stavropol kraj Stavropol Nordkaukasien Nordkaukasus 66.500
(nr. 45) 		2.735.139
(nr. 16)
27 Khabarovsk kraj Khabarovsk Fjernøsten Fjernøsten 788.600
(nr. 4) 		1.436.570
(nr. 35)
28 Amur oblast Blagovesjtjensk Fjernøsten Fjernøsten 363.700
(nr. 14) 		902.844
(nr. 59)
29 Arkhangelsk oblast Arkhangelsk Nordvestlige distrikt Nordlige region 587.400
(nr. 8) 		1.336.539
(nr. 40)
30 Astrakhan oblast Astrakhan Sydlige distrikt Volga 44.100
(nr. 55) 		1.005.276
(nr. 55)
31 Belgorod oblast Belgorod Centrale distrikt Centrale Sortjord 27.100
(nr. 67) 		1.511.620
(nr. 31)
32 Brjansk oblast Brjansk Centrale distrikt Centrale region 34.900
(nr. 62) 		1.378.941
(nr. 38)
33 Vladimir oblast Vladimir Centrale distrikt Centrale region 29.000
(nr. 66) 		1.523.990
(nr. 30)
34 Volgograd oblast Volgograd Sydlige distrikt Volga 113.900
(nr. 31) 		2.699.223
(nr. 17)
35 Vologda oblast Vologda
(Største by: Tsjerepovets) 		Nordvestlige distrikt Nordlige region 145.700
(nr. 25) 		1.269.568
(nr. 42)
36 Voronezj oblast Voronezj Centrale distrikt Centrale Sortjord 52.400
(nr. 51) 		2.378.803
(nr. 23)
37 Ivanovo oblast Ivanovo Centrale distrikt Centrale region 21.800
(nr. 73) 		1.148.329
(nr. 48)
38 Irkutsk oblast Irkutsk Sibirien Østsibirien 767.900
(nr. 5) 		2.581.705
(nr. 21)
39 Kaliningrad oblast Kaliningrad Nordvestlige distrikt Kaliningrad 15.100
(nr. 76) 		955.281
(nr. 57)
40 Kaluga oblast Kaluga Centrale distrikt Centrale region 29.900
(nr. 64) 		1.041.641
(nr. 52)
42 Kemerovo oblast Kemerovo
(Største by: Novokuznetsk) 		Sibirien Vestsibirien 95.500
(nr. 34) 		2.899.142
(nr. 14)
43 Kirov oblast Kirov Volga Volga-Vjatka 120.800
(nr. 30) 		1.503.529
(nr. 32)
44 Kostroma oblast Kostroma Centrale distrikt Centrale region 60.100
(nr. 47) 		736.641
(nr. 65)
45 Kurgan oblast Kurgan Ural Ural 71.000
(nr. 43) 		1.019.532
(nr. 53)
46 Kursk oblast Kursk Centrale distrikt Centrale Sortjord 29.800
(nr. 65) 		1.235.091
(nr. 43)
47 Leningrad oblast Største by: Gattjina[a] Nordvestlige distrikt Nordvestlige region 84.500
(nr. 38) 		1.669.205
(nr. 28)
48 Lipetsk oblast Lipetsk Centrale distrikt Centrale Sortjord 24.100
(nr. 71) 		1.213.499
(nr. 45)
49 Magadan oblast Magadan Fjernøsten Fjernøsten 461.400
(nr. 11) 		182.726
(nr. 81)
50 Moskva oblast Største by: Balasjikha[b] Centrale distrikt Centrale region 45.900
(nr. 54) 		6.618.538
(nr. 2)
51 Murmansk oblast Murmansk Nordvestlige distrikt Nordlige region 144.900
(nr. 26) 		892.534
(nr. 61)
52 Nizjnij Novgorod oblast Nizjnij Novgorod Volga Volga-Vjatka 76.900
(nr. 40) 		3.524.028
(nr. 10)
53 Novgorod oblast Velikij Novgorod Nordvestlige distrikt Nordvestlige region 55.300
(nr. 48) 		694.355
(nr. 69)
54 Novosibirsk oblast Novosibirsk Sibirien Vestsibirien 178.200
(nr. 18) 		2.692.251
(nr. 18)
55 Omsk oblast Omsk Sibirien Vestsibirien 139.700
(nr. 28) 		2.079.220
(nr. 25)
56 Orenburg oblast Orenburg Volga Ural 124.000
(nr. 29) 		2.179.551
(nr. 24)
57 Orjol oblast Orjol Centrale distrikt Centrale region 24.700
(nr. 70) 		860.262
(nr. 63)
58 Pensa oblast Pensa Volga Volga 43.200
(nr. 56) 		1.452.941
(nr. 34)
60 Pskov oblast Pskov Nordvestlige distrikt Nordvestlige region 55.300
(nr. 49) 		760.810
(nr. 64)
61 Rostov oblast Rostov ved Don Sydlige distrikt Nordkaukasus 100.800
(nr. 32) 		4.404.013
(nr. 6)
62 Rjasan oblast Rjasan Centrale distrikt Centrale region 39.600
(nr. 58) 		1.227.910
(nr. 44)
63 Samara oblast Samara Volga Volga 53.600
(nr. 50) 		3.239.737
(nr. 12)
64 Saratov oblast Saratov Volga Volga 100.200
(nr. 33) 		2.668.310
(nr. 19)
65 Sakhalin oblast Juzjno-Sakhalinsk Fjernøsten Fjernøsten 87.100
(nr. 37) 		546.695
(nr. 70)
66 Sverdlovsk oblast Jekaterinburg Ural Ural 194.800
(nr. 17) 		4.486.214
(nr. 5)
67 Smolensk oblast Smolensk Centrale distrikt Centrale region 49.800
(nr. 53) 		1.049.574
(nr. 50)
68 Tambov oblast Tambov Centrale distrikt Centrale Sortjord 34.300
(nr. 63) 		1.178.443
(nr. 46)
69 Tver oblast Tver Centrale distrikt Centrale region 84.100
(nr. 39) 		1.471.459
(nr. 33)
70 Tomsk oblast Tomsk Sibirien Vestsibirien 316.900
(nr. 16) 		1.046.039
(nr. 51)
71 Tula oblast Tula Centrale distrikt Centrale region 25.700
(nr. 69) 		1.675.758
(nr. 27)
72 Tjumen oblast Tjumen Ural Vestsibirien 1.435.200
(nr. 3) 		3.264.841
(nr. 11)
73 Uljanovsk oblast Uljanovsk Volga Volga 37.300
(nr. 59) 		1.382.811
(nr. 37)
74 Tjeljabinsk oblast Tjeljabinsk Ural Ural 87.900
(nr. 36) 		3.603.339
(nr. 9)
76 Jaroslavl oblast Jaroslavl Centrale distrikt Centrale region 36.400
(nr. 60) 		1.367.398
(nr. 39)
77 Moskva — Centrale distrikt Centrale region 1.100
(nr. 83) 		10.382.754
(nr. 1)
78 Skt. Petersborg — Nordvestlige distrikt Nordvestlige region 1.439
(nr. 82) 		4.662.547
(nr. 4)
92 Sevastopol[c] — Sydlige distrikt Nordkaukasus 864
 379.200
79 Jødiske autonome oblast Birobidzhan Fjernøsten Fjernøsten 36.000
(nr. 61) 		190.915
(nr. 80)
83 Nenets autonome okrug Narjan-Mar Nordvestlige distrikt Nordlige region 176.700
(nr. 19) 		41.546
(nr. 83)
86 Khanty-Mansij autonome okrug Khanty-Mansijsk
(Største by: Surgut) 		Ural Vestsibirien 523.100
(nr. 9) 		1.432.817
(nr. 36)
87 Tjukotskij autonome okrug Anadyr Fjernøsten Fjernøsten 737.700
(nr. 7) 		53.824
(nr. 82)
89 Jamalo-Nenets autonome okrug Salekhard
(Største by: Novy Urengoy) 		Ural Vestsibirien 750.300
(nr. 6) 		507.006
(nr. 72)

a. ^ Ifølge artikel 13 i Leningrad oblasts forfatning, så ligger oblastens administrative center i byen St. Petersborg. Men på trods af dette så er Sankt Petersborg ikke oblastens officielle administrative center.

b. ^ Ifølge artikel 13 i Moskva oblasts forfatning, så ligger oblastens administrative center i byen Moskva og i resten af oblasten. Men på trods af dette så er Moskva ikke oblastens officielle administrative center.

c. ^ Ikke internationalt anerkendt som en del af Rusland.

Sammenlægninger

Sammenlægninger af russiske føderationsenheder (russisk) (tysk)
  • Perm kraj: Perm oblast + Komi-Permyak autonom okrug → Perm kraj. Et forslag om sammenlægning af Perm oblast og Komi-Permyak autonome okrug blev lagt ud til afstemning den 7. marts 2005 og vedtaget med stort flertal. Sammenlægningen blev effektueret den 1. december 2005.
  • Kamtjatka kraj: Kamtjatka oblast + Koryak autonom okrug → Kamtjatka kraj. Et forslag om sammenlægning af Kamtjatka oblast og Koryak autonom okrug blev lagt ud til afstemning den 23. oktober 2005 og vedtaget med stort flertal. Sammenlægningen blev effektueret den 1. juli 2007.
  • Zabajkalskij kraj : Tsjita oblast + Agin-Buryat autonom okrug → Zabajkalskij kraj. Et forslag om sammenlægning af Tsjita oblast og Agin-Buryat autonom okrug til den nye kraj Zabajkalskij kraj blev lagt ud til afstemning den 11. marts 2007 og vedtaget. Sammenlægningen planlægges effektueret den 1. marts 2008 [4].
  • Pomorski kraj : Indledende skridt til en sammenlægning af Arkhangelsk oblast og Nenets autonom okrug til en ny kraj. Forslået navn: Pomorski kraj (Поморский край)

Tilføjelser

Ifølge den russiske forfatning stk. 6 kan andre lande eller dele deraf, hvis det er befolkningens eget ønske, vælge at tilslutte sig den Russiske føderation. Dette har været på tale for bl.a. Hviderusland, Sydossetien og Abkhasien i det nuværende Georgien, Krim i det nuværende Ukraine og andre dele af Ukraine med store russiske befolkningsgrupper, Transnistrien (nuværende Moldavien) samt dele af Kasakhstan med store russiske befolkningsgrupper.

Føderale distrikter

Uddybende Uddybende artikel: Ruslands føderale distrikter
Føderalt distrikt Russisk navn
Федеральный округ 		Areal
(km²) 		Befolkning
(2010) 		Føderale
enheder 		Administrativt
hovedsæde 		Kort over føderale distrikter
Centralrusland Центральный 652.800 38.438.600 18 Moskva
Sydrusland inkl Krim (omstridt)[5][6] Южный 447.821 16.319.253 8 Rostov ved Don
Nordvestrusland Дальневосточный 1.677.900 13.583.800 11 Sankt Petersborg
Fjernøsten Дальневосточный 6.215.900 6.291.900 9 Khabarovsk
Sibirien Сибирский 5.114.800 19.254.300 12 Novosibirsk
Ural Уральский 1.788.90 12.082.700 6 Jekaterinburg
Volga Приволжский 1.038.000 29.900.400 14 Nisjnij Novgorod
Nordkaukasiske Северо-Кавказский 170.700 9.496.800 7 Pjatigorsk

Økonomiske regioner

Rusland inddeles i tolv økonomiske regioner, som er grupper af administrative enheder, som har:

  • fælles økonomiske og sociale mål og deltagelse i udviklingsprogrammer,
  • relativt ensartede økonomiske forudsætninger og potentialer,
  • ensartede klimatiske, økologiske og geologiske forudsætninger,
  • hinanden lig teknisk udvikling,
  • hinanden lig beskatning og
  • relativt ens levestandard.

Intet føderationssubjekt kan tilhøre mere end en økonomisk region.

Økonomiske regioner grupperes også i økonomiske zoner (så kaldte makrozoner). En økonomisk region og dens dele kan tilhøre mere end en økonomisk zone. Det er Ruslands føderale regering, som bestemmer over de økonomiske regioners og zonernes udformning og eksistens.

Inddelingen i økonomiske distrikter adskiller sig fra inddelingen i føderale distrikter derved, at de først nævnte udformes af rent økonomiske og statistiske årsager, de sidst nævnte af administrative årsager.

Økonomisk region Russisk navn
Зкономический район 		Hovedby
Centrale økonomiske region Центральный Moskva
Centrale Sortjords økonomiske region Центрально-Чернозёмный Voronezj
Østsibiriske økonomiske region Восточно-Сибирский Krasnojarsk
Fjernøstlige økonomiske region Дальневосточный Khabarovsk
Nordlige økonomiske region Северный Syktyvkar
Nordkaukasiske økonomiske region Северо-Кавказский Rostov ved Don
Nordvestlige økonomiske region Северо-Западный Sankt Petersborg
Volgas økonomiske region Поволжский Kazan
Urals økonomiske region Уральский Jekaterinburg
Volga-Vjatkas økonomiske region Волго-Вятский Nisjnij Novgorod
Vestsibiriske økonomiske region Западно-Сибирский Novosibirsk
Kaliningrads økonomiske region Калининградская Kaliningrad
Krims føderale distrikt Крымский Simferopol

Se også

Kilder

  1. ^ Конституция Российской Федерации, Статья 65 (Ruslands forfatning, Paragraf 65). (russisk)
  2. ^ Федеральная служба государственной статистики (Ruslands føderale statistikbureau) (21. maj 2004). "Территория, число районов, населённых пунктов и сельских администраций по субъектам Российской Федерации (Territory, Number of Districts, Inhabited Localities, and Rural Administration by Federal Subjects of the Russian Federation)". Всероссийская перепись населения 2002 года (Folketællingen i Rusland 2002) (russisk). Ruslands føderale statistikbureau. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 3. juni 2014.
  3. ^ Федеральная служба государственной статистики (Ruslands føderale statistikbureau) (21. maj 2004). "Численность населения России, субъектов Российской Федерации в составе федеральных округов, районов, городских поселений, сельских населённых пунктов – районных центров и сельских населённых пунктов с населением 3 тысячи и более человек (Population of Russia, its federal districts, federal subjects, districts, urban localities, rural localities—administrative centers, and rural localities with population of over 3.000)". Всероссийская перепись населения 2002 года (Folketællingen i Rusland 2002) (russisk). Ruslands føderale statistikbureau. Arkiveret fra originalen 8. juli 2018. Hentet 3. juni 2013.
  4. ^ «РБК», «Подписан закон об образовании Забайкальского края», 23. juli 2007 Arkiveret 8. januar 2008 hos Wayback Machine (russisk)
  5. ^ "Putin underskriver en serie love om Krims og Sevastopols genforening med Rusland". Arkiveret fra originalen 22. marts 2014. Hentet 21. september 2014.
  6. ^ Anerkendt som del af Ukraine af størstedelen af det internationale samfund.

Eksterne henvisninger