Serbokroatisk spriak
 Tekst üüb Öömrang
|
| Serbokroatisk (srpskohrvatski jezik/српскохрватски језик) | ||
|---|---|---|
|
Snaaket uun |
 Serbien, Monteneegro, Bosnien an Hertsegowina, Kroatien, Kosowo
| |
| Spreegern | sowat 17–22 miljuunen | |
| Wedenskapelk iindialang |
| |
| Amtelk Stant | ||
| Amtspriak faan | bit 1990/1992 uun det weesen Jugoslaawien | |
| Spriak-Ufkörtang | ||
| ISO 639-1: |
sh (ual); nü: bs (Bosnisk), hr (Kroatisk), sr (Serbisk) | |
| ISO 639-2: |
apdiald: bos (Bosnisk), hrv (Kroatisk), srp (Serbisk) | |
| ISO 639-3: |
hbs (Makrospriak) | |
Serbokroatisk (srpskohrvatski / српскохрватски) as en slaawisk spriakfamile. Hat wiar bütj sloweensk an matsedoonsk det wichtagst amtspriak uun det weesen Jugoslaawien.
Bedüüdang
Daalang as serbokroatisk nian amtspriak muar. Jugoslaawien fool ütjenööder, an jo dialstooten haa nü hör aanj spriakwiis üs amtspriak fäästlaanj:
Tu detdiar skööl hiart uk tau spriakwiisen, diar oober nian amtspriaken san:
A wedenskapslidj san ei ians, wäär serbokroatisk en spriakfamile as, of en spriak mä ünlik spriakwiisen. Onerenööder kön a serbokroaten jo gud mä hör aanj spriakwiis onerhual.
Spriadkoord
Luke uk diar
Commonskategorii: Serbokroatisk spriak – Saamlang faan bilen of filmer